Algerne er ankommet

Det varme og fugtige vintervejr giver algerne gode kår i år.

Twitter Print
Vi taler alle om det! Termometeret forbliver i plus, og regnen siler ned, selvom erfaringerne siger os, at der burde være frost og sne i Danmark på denne årstid. Det varme og fugtige vejr har desværre haft en negativ effekt på husmure og træværk landet over, for grønne alger trives rigtigt godt i den slags klima. Algerne er i de fleste tilfælde uskadelige, men hvis man alligevel er træt af den grønne farve på sit hus eller træværk, er der forskellige løsninger på problemet.

Bekæmp algerne med knofedt
Hvis man vil algerne til livs uden kemiske hjælpemidler, skal man bruge en spand rent vand, en stiv kost og en vis portion knofedt til at skrubbe det inficerede område. Hvis man vil hjælpe processen lidt på vej, kan man skrubbe med sand, der nærmest sliber algerne væk. I visse grelle tilfælde kan en højtryksrenser bruges, men problemet med den løsning er, at denne lidt hårdhændede behandling kan påvirke overfladerne.

Hvis skrubbemetoden lyder lidt for arbejdskrævende, kan du få gode råd og vejledning om kemiske algemidler i dit lokale byggemarked. De kan være behjælpelige med, hvilke midler der er bedst egnet til netop dit hus eller træværk. Du kan i øvrigt selv tjekke algemidlernes etiketter. Her kan du se, om midlet er godkendt af Miljøstyrelsen.

Twitter Print

Mest læste artikler