Få en elektronisk garage

Få en fjernstyret garageport

Den digitale garage er kommet for at blive. Med portautomatik i garageporten kommer du altid tørskoet hjem. Der skal bare nogle små investeringer og et par klik på fjernbetjeningen til, så åbner alle døre sig for dig: Indkørselslågen, garageporten og hoveddøren. Velkommen hjem, Milord!

Twitter Print

Den automatiske indkørsel

Portautomatik i garageporten er hyldevare hos alle leverandører af garageporte i dag. Det er uafhængigt af, hvilken type port du søger efter.
  
  • Ledhejseport
  • Skydeport
  • Svinglåge
  • Vippeport
Så er det op til dig, om du vil starte fra bunden og skifte hele garageporten og dens ramme ud. Du kan også vælge at give den gamle port en ansigtsløftning med ny beklædning. Derefter monterer du så din nyindkøbte portautomatik.

Portautomatik over det hele 

Elektronisk styring indskrænker sig ikke kun til garageporten. Hele turen fra offentlig vej til din lune stue kan blive fjernstyret. En garageportåbner kan nemlig anskaffes i modeller, hvor den er integreret med alle mulige andre udfordringer og bekvemmeligheder på din vej til og fra din bolig.
   
  • Indkørselslågen
  • Garageporten 
  • Hoveddøren
  • Lyset i indkørslen
Du kan endda også blive mødt af en velkomstfanfare, hvis du tilvælger det. Så tag bare lakskoene og velourstilletterne på, når du skal ud og køre. Med den rette portautomatik slipper du for at blive våd i dårligt vejr eller snuble over trehjulede cykler og haveaffald i din mørkelagte indkørsel.

Carport eller garage?

Portautomatikken egner sig til både garage og carport. Selvom det næsten lyder, som det samme, så er definitionen af forskellen på en garage og en carport følgende:
  
  • En garage er en lukket bygning, der kan holdes frostfri
  • En carport er en mere åben konstruktion. Den har som regel em diskretionsmur mod naboen og dybt nedgravede pæle for at kunne stå imod de hårdeste efterårsstorme.
Vil du vide mere, om de de specifikke byggeregler for begge typer kan du tjekke dem her.

Personlig fjernbetjening

Der fjernbetjeninger, der udover portautomatik kan styre al anden mekanik i din indkørsel findes, findes i mange varianter og med flere forskellige funktioner. Nogle skal kodes med en personlig kode andre har fingeraftryksgenkendelse, så du er sikker på, at det kun er dig, der har adgang til hus og garage. Her er det pengepung og behov, der bestemmer, hvor avanceret et system, det skal være.
  
Elektronisk styring har flere fordele. Blandt andet kan der installeres en fotocelle, der sikrer, at du eller børnene ikke kommer i klemme i garageporten. Fotocellen installeres helt enkelt i garageåbningen, og så vil porten stoppe, før der sker ulykker.

Sikring mod tyverier

Opbevarer du værdifulde ting i garagen, eller bruger du en del af garagen til f.eks. kontor, Så kan du også vælge at installere en tyverialarm. Her skal du have en fagmand med på råd, så du vælger et system, der passer til dine behov.

Der findes mange forskellige alarmsystemer. Nogle udsender blinkende lys, andre høj lyd. Nogle ringer til en alarmcentral eller et eller flere telefonnumre, du selv indkoder. Vælger du en tyverialarm med bevægelsessensor, så husk, at alarmen skal kunne filtrere små bevægelser fra, så den ikke kan aktiveres af hunden eller katten.
  
Du kan få mere at vide om alarmer hos dit forsikrings-selskab. Flere giver rabat på forsikringen ved visse typer alarmer. Ellers kan du få mere information hos en installatør af tyverialarmer eller hos politiets kriminalpræventive råd

Solpanel eller strøm?

Har din garage ikke indlagt strøm, kan du installere et solpanel, der leverer strømmen til garagens elektronik. Det er både miljøbevidst og sikrer, at systemet også virker under en strømafbrydelse.
  
Fælles for alle systemerne er, at mindre systemer kan du selv installere, hvis du er lidt fiks på fingrene. Større og dyrere systemer, der omfatter alarm, bør installeres af en fagmand.

Har du brug for inspiration til din nye garage?

Tjek Idenyts hovedside om carporte og garager. Her kan du finde uddybbende information om alt hjertet begærer om bilens hyggekrog.
  

Og meget mere…

  

Twitter Print

Mest læste artikler