Sådan får du en garage med plads til det hele

I denne garage er der plads til det hele: redskaber, cykler, arvegods, hobbyværksted - og selvfølgelig en bil. Vi giver dig smarte løsninger til opbevaring i garagen.

Twitter Print

Lav først en liste med ønsker til garagen

Lav en ønskeseddel over, hvad du allerhelst vil kunne opbevare i din garage. Skal der fortsat være plads til bilen? Vil du gerne have et arbejdsbord? Skal den isoleres, så du kan opbevare maling uden problemer?

Udnyt væggene optimalt

Når du udnytter væggene, giver det plads og gør samtidig opbevaringen mere overskuelig. Plastikkasser i forskellige størrelser er gode til opbevaring af snore, ledninger, elektriske artikler, bøger, legetøj m.m. Hæng redskaber op, så udnytter du væggene maksimalt. Det er sådan, du skaber orden i garagen. Hæng haveredskaberne tæt ved åbningen, så de er lette at få fat i.

Vælg det rigtige gulv

Skal bilen være der, skal gulvet være stærkt og let at vedligeholde. Den større udgift, det er, når det lægges, får du tifold tilbage i fremtiden. Bag døren bagerst i garagen er der fortsat kaos med masser af kasser, gamle møbler m.m. På sigt kan det blive til et hobbyrum.

Udnyt taget

Sæt grove kroge op lige under taget. Hvis du sætter dem op tæt sammen, kan de både bære tunge ting og fx længere brædder, lister, surfbræt, snowboard, presenninger, parasol. Tingene kan på den måde opbevares uden at fylde.

Twitter Print

Mest læste artikler