7 geniale grunde til, at du ikke skal smide Silica Gel-poserne ud!

Hvis du bare køber sko en gang imellem, så har du med garanti set de små poser med Silica Gel, som altid ligger i skoene. Og du har garanteret smidt dem ud, men det gør du helt sikkert ikke igen efter denne artikel. 

1. Fjerne dårlig lugt

Du kan lægge posen i æsker, skuffer eller andre steder, hvor der kan opstå dårlig lugt. Du kan endda også lægge den i tasken med træningstøj for at slippe for den hengemte lugt af gammelt træningstøj.

2. Bevare billeder

Selvom man efterhånden kan gemme alle sine billeder og fotoer på computeren, er der alligevel ikke noget, der helt erstatter den rare fornemmelse af at have billederne imellem fingrene. Men desværre er holdbarheden på billeder begrænset, og farver kan hurtigt blive falmet.

Det kan du slippe for, ved at lægge en pose med Silica Gel ned i kassen med billeder. Så holder de langt bedre.

3. Genoplive mobilen

Du kender garanteret tricket med at lægge mobilen i ris, hvis den er blevet våd. Men det fungerer langt bedre, hvis du lægger den i en pose sammen med et par poser Silica Gel og lader den ligge i et døgn, så vil poserne suge fugten ud, og det kan være med til at redde den.

4. Sikre værktøjet

Hvis du lægger en pose Silica Gel ned i værktøjskassen, så vil det fjerne fugten – og derved vil du undgå, at der kommer rustpletter på værktøjet.

5. Fjern duggen

Duggen på indersiden af forruden er et irriterende problem. Men det behøver det slet ikke at være. For hvis du bare lægger en pose Silica Gel ved forruden, vil du kunne slippe for duggen. Det er da smart.

6. Forlæng barberbladets levetid

Barberblade er dyre, så jo længere, man kan få dem til at strække, hvor de stadig fungerer godt, jo bedre. Og hvis du lægger din barberskraber i en æske sammen med et par af poserne, så vil det give dig god barbering i længere tid.

7. Fugtfri rejse

Når du rejser med fly, vil der danne sig fugt og kondens i din kuffert på grund af temperaturforskellene, som din kuffert bliver udsat for undervejs i rejsen. Den fugt kan du simpelthen eliminere ved at lægge et par af Silica Gel-poserne i kufferten.

Mest læste artikler