Et arbejdsbord til det hele
For gør det selv-mennesket er det vigtigt med et godt værksted at arbejde i – et sted, hvor du kan lave alt fra at reparere en stol, cyklen eller bygge en ny indretning til boligen. Det mest nærliggende er at lave et fast arbejdsbord langs den lange vinduesvæg – et godt langt bord er fint til det meste – ikke mindst hvis du skal afkorte en stak brædder, men hvad nu hvis det er noget helt andet, der skal laves? Fx samling af en stor ramme eller reparation af et vindue? Her ville det være langt bedre med et mere kvadratisk bord placeret midt i rummet, så du kan gå rundt om det, mens du arbejder.
Bord med stor fleksibilitet
Derfor viser vi, hvordan du laver et værksted med fleksibilitet, så du kan møblere om efter opgavernes art. Løsningen er ikke et, men to arbejdsborde, der stillet i forlængelse af hinanden udgør ét langt bord i næsten hele rummets længde.
Har du behov for et kvadratisk bord, flytter du simpelthen de to borde ud fra væggen og placerer dem ryg mod ryg midt i rummet. Bordene er på hjul, så de er nemme at flytte rundt på.
Det har vi brugt til hvert bord
12 mm mdf-plade:
• 1 bagklædning (A), 56 x 185,6 cm
• 1 bund (B), 45,9 x 185,6 cm
• 2 sider (C) a 56 x 58 cm
• 1 lågedel (D), 37 x 176,3 cm
• 1 lågedel (E), 10 x 185,3 cm
19 x 95 mm lister:
• 2 frontbrædder (F) a 185,6 cm
19 x 45 mm lister:
• 3 støttelister (G) a 185,6 cm
• 4 støttelister (H1 og H2) a 45,9 cm
• 2 støttelister (J) a 42,1 cm
45 x 45 mm lister:
• 2 bordben (K1) a 87,5 cm
• 2 bordben (K2) a 87,5 cm, som skæres ned med 10 cm
26 mm stavlimet limtræsplade:
• 1 bordplade (L), 61 x 190 cm
Desuden:
• 2 møbelhjul med en højde på 10 cm
• 3 hængsler til låge, 50 x 80 mm (oplukket)
• Lågegreb:
3,5 x 12 mm
4 x 30 mm, 4 x 40 mm
5 x 50 mm og 6 x 120 mm skruer
• Trælim
Sådan bygger du arbejdsbordet
Det rullende arbejdsbord er meget let at samle, du skal bare starte med at skrue benene fast på sidepladerne og dernæst skrue bagpladen fast. Bordpladen og bundhylden sørger for stabiliteten, og den smarte udtrækslåge kører i et spor mellem to lister i hver side.
Målene, vi har opgivet i materialelisten, passer til det værksted, bordene nu står i. Du kan selvfølgelig gøre dine arbejdsborde både længere og bredere, hvis du har plads til det – og brug for det. Husk at sikre alle samlinger med trælim og skruer – og at bore for til skruerne, så du ikke ødelægger mdf-pladerne.
Trin for trin-guide