Tilkalket vandhane
Når din vandhane er så tilkalket, at vandet har svært ved at løbe igennem, er det tid til at finde flasken med eddike frem. Men til tider er den yderste del af vandhanen så stærkt tilkalket, at den er svær at skrue af.
Det problem har Eva Edil fra Greve fundet en løsning på. Hun har sendt et genialt læsertip, der kan gøre din vandhane så god som ny – helt uden du behøver at bruge kræfter.
Læsertip: Prop på hanen
– Når det yderste af din vandhane er så tilkalket, at den er svær at skrue af, så hæld lidt eddikesyre i proppen fra flasken, og tape den fast på vandhanen en times tid. Når du derefter tænder for vandet, er alt fint afkalket og skyllet med det samme.
Dryppende vandhane
Din vandhane bliver udsat for et stort pres i hverdagen, hvor den hyppigt bliver brugt. Derfor bliver den med tiden slidt, ubehjælpelidt tilkalket eller utæt. Hvis du har en dryppende vandhane eller bare synes at køkkenet, badeværelset eller bryggerset trænger til et nyt og bedre armatur, så kan du sagtens udskifte det selv – det tager kun en time!