Inspiration: Byg smukt med genbrug

Produktionen af byggematerialer koster på CO2-kontoen, men med genbrugsløsninger kan du bygge langt mere klimavenligt – se 7 af arkitekternes mest inspirerende eksempler her.

1. Byg nyt med brugte tegl

Moderne arkitektur og gamle sten går hånd i hånd i dette nybyggede hus, som er et fint eksempel på, hvordan smukke kvalitetstegl nemt kan genbruges i en ny sam- menhæng. Huset er tegnet af arkitekt Jesper Korf fra N+P Arkitektur og har en under- etage af gule mursten, som også er synlige i rummene indenfor. De mursten, man genbruger til nye huse i dag, er alle fra før 1960, mens ny- ere mursten knuses til vejfyld eller lignende. Det skyldes, at mørtlen efter 1960 er blandet med cement, som er nærmest umulig at rense af stenene.

Skedkerkøkken

2. Gammelt snedkerkøkken i nyt lys

Trods mange års brug stod dette køkken stadig smukt og charmerende i et hus fra 1928. Køkkenet var nemlig i gode materialer og vedligeholdt gennem næsten 100 år. I stedet for at sætte et nyt køkken i fik arkitekt Thomas Hjort en snedker til at bygge nye overskabe i samme stil og efter opmåling af det oprindelige. Køkkenet er et såkaldt forrammekøkken med hvidmalet ramme og finerede skuffer behandlet med neutral olie. Også det nye komfur passer ind i det ældre køkken. Der er masser af velholdte snedkerkøkkener billigt til salg i Den Blå Avis samt hos genbrugsbyggemarkeder som fx genbyg.dk.

Fliser

3. Fliser fra stuen endte i badet

Da arkitekt Rasmus Bak skulle modernisere et ældre typehus fra 1959, valgte han at genbruge mange
af husets oprinde- lige materialer. De grønlige skiferfliser lå oprindeligt i husets spisestue. De fleste var i meget fin stand, og i stedet for at smide dem ud blev de genbrugt på husets to badeværelser.

4. Byg om med brugt

Dette bevaringsværdige hus fra 1955 er tegnet af Flemming Lassen, bror til Mogens Lassen. Huset er gennemrenoveret med en høj grad af genbrugsløsnin-

ger af arkitekt Pernille Arends fra Danske BoligArkitekter. De gamle materialer matcher husets stil langt bedre end nye, og ofte kan de endda være af en bedre kvalitet. Arkitekten har lagt stor vægt på at bevare så meget af det oprindelige som muligt samt at bruge brugte bygge- materialer til nye løsninger. De fine indbygningsskabe i træ er fundet i Den Blå Avis og hedder Boligens Byggeskabe. De er designet af Børge Mogensen og Grethe Meyer i 1950’erne.

5. Gamle glasdøre holder på varmen

Det kølige og uopvarmede vindfang kan efter en større ombygning lukkes af med ‘nye’ gamle døre. Dørene i massivt mahogni har fine sandblæste motiver og passer forbløffende godt ind i 1950’er- husets oprindelige stil.

6. Arnes lamper i entréen

Entréen i 1950’er-huset har forsænkede lofter med indbygningslamper, der er tegnet af en af Danmarks mest kendte designere, Arne Jacobsen – de klassiske Munkegårds- lamper udført i opalglas og stål. Arkitekt Pernille Arends fandt 12 styk på genbyg.dk og rensede og spraymalede dem, inden hun brugte dem i dette gennemrenoverede hus.

7. Få snedkerkvalitet i soveværelset

Mange snedkerskabe fra 1940’erne og 1950’erne har lidt en krank skæbne, når der skulle gøres plads til moderne garderobeløsninger med skydelåger fra gulv til loft. Men ikke i dette hus fra 1920’erne, hvor arkitekt Anders Bars- lund har gennemført en totalrenovering. I stedet havde han blik for skabenes skønhed og snedkerarbejdets kva- litet. Lågerne er i mahogni og behandlet med shellak, som fremhæver den mørke glød og åretegninger i træet. Til- svarende skabe er ofte billigt til salg på fx Den Blå Avis. Du kan få en snedker til at tilpasse skabene hos dig, og binder lågerne, kan disse rettes op, og hængslerne smøres.

Twitter Print

Mest læste artikler