Klimatosse er blevet årets ord, og CO2 – eller kuldioxid – tidens mest omdiskuterede gasart. Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030, altså om kun godt ti år. Det skal med andre ord gå stærkt – og hvis du vil hjælpe med at sætte turbo på udviklingen, er der heldigvis intet, der holder dig tilbage.
Sæt en bremse for dit nuværende forbrug
Som hus- og haveejer har du nemlig en række muligheder for straks at sætte en bremse på dit nuværende og faktisk også dit fremtidige CO2-forbrug – også uden at skulle ud i den helt store energirenovering med udskiftning af tag, isolering og vinduer.
Se 6 ting, du kan gøre her – og hvor meget det faktisk batter.
1. Derfor skal du være energibevidst
Du ved selvfølgelig alt om, hvordan du skal huske at slukke for lyset, spare på varmen og så videre. Eller gør du?
For et par år siden undersøgte Statens Byggeforskningsinstitut, hvor meget energi husejere brugte, i forhold til hvor meget de teoretisk set burde have brugt. Og her viste der sig noget pudsigt: De husejere, som havde huse i energiklasse A, B og C, brugte betydelig mere energi end ventet. Ejerne af huse i energisluger-klasserne F og G brugte til gengæld betydelig mindre. Faktisk var springet mellem C og G ikke voldsomt stort.
Sommertøj året rundt
Hvorfor nu det? Formentlig fordi man, når man ved, at man har et virkelig energivenligt hus, bliver lidt magelig. Så føler man, at man godt kan tillade sig lige at have det en grad eller to varmere, så man kan gå i sommertøj inden døre året rundt.
Altså lidt den samme effekt, som kan ses, når man køber lightprodukter: Man spiser næsten samme antal kalorier som ved de fuldfede produkter, for når det er light, tillader man sig selv at spise lidt mere.
Tjek energiniveauet efter i sømmene
Derfor er det en god idé at gå jeres energiforbrug nøje efter. Tag et tjek. Få eventuelt en energikonsulent ud. Bruger I mere energi, end I i grunden har brug for? Er I så bevidste om ressource- og energiforbruget, som I selv tror?
Så meget batter det
- Én grad mindre året rundt kan betyde fem procent mindre varmeforbrug – og dermed også en årlig CO2-besparelse på cirka 110 kg, hvis du har fjernvarme, og op mod 400 kg, hvis du har olie.
- Du kan i gennemsnit spare 17-32 kg CO2 om året ved at nedsætte badetiden pr. brusebad med et minut.
2. Opvarmning
Har du oliefyr eller elvarme, kan du spare både mange penge og en stor CO2-udledning ved enten at blive koblet til fjernvarmen eller – hvis du bor et sted, hvor det ikke kan lade sig gøre – at skifte til en varmepumpe. Også selvom oliefyret er af nyere dato.
Anskaf en varmepumpe
Varmepumper findes i flere udgaver – luft til luft, luft til vand og vand til vand – og hver type har forskellige fordele og ulemper. Fælles for dem er dog, at de kan spare op mod 50 procent på forbruget og dermed varmeregningen.
Så meget batter det
- Skifter du dit oliefyr ud med en varmepumpe eller jordvarme, kan du spare cirka 3,7 tons CO2 årligt – eller hvad der svarer til at have vaskemaskinen kørende konstant i 15,5 måneder eller at køre knap 40.000 kilometer i en ny, lille bil.
3. Apparater og hårde hvidevarer
Du er blevet tudet ørerne fulde af, at du skal skifte til mere energivenlige modeller. Det er også rigtigt – når de gamle har aftjent deres værnepligt. Det er værre for klimaet at skulle producere nyt end at skulle pumpe strøm til din gamle maskine.
Så medmindre du har et eller andet gammelt apparat, som virkelig æder energi, som en teenager æder aftensmad, skal du køre det gamle i sænk, før du køber nyt. Skal du skifte ud, skal det til gengæld også være til bedste energiklasse.
Kraftige klimagasser
Samtidig er det vigtigt, at du ikke bare dumper din brugte elektronik og dine kasserede hårde hvidevarer et tilfældigt sted. Køleskabe rummer ekstremt kraftige klimagasser – op mod 10.000 gange så belastende som CO2 – som skal opsamles forsvarligt, mens andre apparater gemmer på værdifulde metaller.
Få derfor fagfolk til at afhente dine brugte maskiner, eller kør dem på genbrugspladsen, hvor der er særlige afdelinger til hårde hvidevarer og elektronik.
Så meget batter det
- Ved fx at have alle hårde hvidevarer i bedste energiklasse (A+++) sparer du cirka 200 kg CO2 om året i forhold til at have dem i energiklasse A.
Træer er en universalløsning til bekæmpelse af klimaforandringer. Ikke alene binder de CO2, de renser også luften, forsinker nedbør fra sky brud og en række andre ting til gavn for kloden, dyr og mennesker.
4. Beplantning og afgrøder
Træer er på mange måder en universalløsning, når det gælder klimaforandringer. Træer binder CO2, men de kan også bremse nogle af de værste effekter af klimaforandringerne. Træer giver skygge, hvad vi kommer til at sætte mere pris på i fremtidens sandsynligvis betydelig varmere somre. Om vinteren er de med til at bryde vinden og dermed kuldepåvirkningen af bygninger.
Små træer batter
Træer kan også forsinke den nedbør, der kommer fra skybrud, træer renser luften, træer giver liv til en masse svampe og insekter, fugle og pattedyr – og så er det veldokumenteret, at vi mennesker får det langt bedre psykisk, når vi har noget grønt at se på i det daglige.
Du behøver ikke at vælge træer, som bliver meget store – også træer af begrænset størrelse som eksempelvis frugttræer binder CO2, og samtidig bidrager de med afgrøder, så du ikke behøver at bruge CO2 for at køre efter æbler, pærer, blommer eller kirsebær længere væk.
Hjemmedyrkning hjælper klimaet
I det hele taget er hjemmedyrkning en hjælp til klimaet. Du undgår kunstgødning og pesticider, og når du opdyrker jord, der ellers bare ville være græsplæne eller blomsterbed, sparer du skov og andre naturområder for at blive ryddet.
Den største klimabelastning i forhold til transporten af frugt og grønt er i øvrigt ikke den lange sejltur på et containerskib fra Rio til København. Skibene er så kæmpestore, at udslippet i forhold til den enkelte vare er minimalt. Dine egne ture i bil til og fra købmanden belaster mere, og når du kan spare på dem, sparer du CO2.
Så meget batter det
-
Hvis vi hver især plantede én hektar skov, ville vi i teorien være CO2-neutrale resten af vores liv. Hjemme i haven må mindre gøre det, men et enkelt træ kan optage adskillige tons CO2 i løbet af sin levetid. I gennemsnit optager et enkelt træ cirka 22 kg CO2 pr. år.
-
Når du dyrker dine afgrøder selv, er CO2- besparelsen først og fremmest trans- porten. Kører du for eksempel en Peugeot 208, udleder du knap 104,9 g CO2 pr. km.
5. Internet og streaming
På verdensplan udleder internettet lige så meget CO som flytrafikken, og det er især streaming og gaming, der belaster. Ud over at stoppe streaming helt er der nogle andre løsninger, du kan overveje. Måske kan I se film og serier sammen i stedet for at streame hver jeres? Er det nødvendigt at se alle film og videoer i højeste opløsning?
Du fordobler dataforbruget og dermed CO2-udslippet, hver gang du går et niveau op i opløsning. Slå autoplay af video fra på de sociale medier osv., og lad være at dele klip, medmindre du synes, det er CO2-udslippet værd.
Så meget batter det
- Hvis du skærer en times streaming væk hver dag, sparer du dagligt 163 gram CO2. På et år svarer det til en indenrigsflyvning fra København til Rønne – eller cirka 500 kilometers kørsel i en ny bil.
Oksekød er og bliver en af de helt store syndere i klimaregnskabet, så her kan du virkelig gøre en forskel.
6. Dine spisevaner
Der findes efterhånden en række undersøgelser, der fastslår det samme: Den hurtigste og mest direkte måde, du som privatperson kan gøre en positiv forskel for klimaet på, er ved at skære ned på kødet – særligt det mørke kød fra drøvtyggere som okse og lam. Også fremstillingen af mejeriprodukter er en hård omgang for klimaet.
Skal du skifte til en planterig kost?
Udregningerne af CO2 for den enkelte type kød varierer en del, alt efter hvem du spørger. Men verdens største klimaløsningsprojekt, Project Drawdown, har planterig kost som en af topløsningerne.
Det skyldes en række ting, men en af hovedårsagerne er dyrkningen af foderet til dyrene, som bruger kæmpe arealer og enorme mængder vand – og ofte også pesticider og kunstgødning. Dertil kommer transporten af kød og foder.
Og jo, den er god nok: Køerne prutter og bøvser metan ud, og det er en klimagas, der er 25 gange kraftigere end CO2.
Så meget batter det
- Et enkelt kg oksekød kan, afhængigt af beregningsmetode, være skyld i lige så stort et CO2-udslip som en biltur til Itali- en i en ny bil. Bruger man en mere kon servativ beregningsmetode, vil du på et år spare 1,3 tons CO2, hvis du spiser et kg mindre oksekød om ugen – hvilket er danskernes gennemsnitsforbrug af oksekød. Det svarer til hele CO2-udled- ningen fra tre gennem- snitsdanskeres samlede elforbrug på et år.