Sæt hængslet i skabet ordentlig fast

Hvis hængslet i køkkenskabet først er gået løs, er det omsonst at prøve bare at skrue det fast igen. Selv ikke med større eller længere skruer holder det i det lange løb. Derfor må du ty til et lille trick i form af en reparation med en såkaldt lus.


Foto: Lars HansenPladen skal dække
Sav et lille stykke kryds­finer til, så det dækker “kra­terne” i spånpladen. Pladen skal have en tykkelse, der mindst svarer til kraternes dybde. Mærk op med blyant, hvor pladen skal sidde.

Foto: Lars HansenLav plads i finerpladen
Brug et skarpt stemmejern, når du skal lave plads til krydsfinerpladen. Stem først ud langs stregerne, lav dernæst en række vand­rette slag med et par millimeters mellemrum – så er det nemt at “stemme rent”.

Foto: Lars HansenTjek tykkelsen
Inden du smører lim på krydsfinerpladen, er det en god idé at tjekke, at tykkelsen på pladen passer med det hul, du har stemt ud; så er der mindre at slibe væk, når limen er tør.

Foto: Lars HansenTid til skruetvingeren
Brug et par gode skruetvinger til at fiksere krydsfinerpladen, mens limen tørrer. Når limen er tørret, kan du slibe finerpladen med slibepapir korn 100, så den flugter med skabssiden.
Foto: Lars HansenLusen på plads
Ved at lime et lille stykke plade fast, en lus, får skruerne frisk træ at bide i. Nu kan du eventuelt male reparationen, inden du sætter lågen op igen.

Foto: Lars HansenMærk op
Mærk omhyggeligt op til hængslet, inden du monterer det med nye skruer. Og så kan du glæde dig over, at lågen kan hænge pænt igen.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler