Få din vaskemaskine til at holde længere

Få din vaskemaskine til at holde længere

Selvom vaskemaskinen ser ren ud, kan der sagtens sidde snavs, kalk og sæberester, som kan være skadelige for maskinen. Hvis du overholder disse regler, sikrer du et længere liv til din vaskemaskine.

Twitter Print

1. Lad lågen stå åben mellem vaskene

Det er bedst for din vaskemaskine at lufttørre, hvorfor du bør lade lågen stå på klem, når du ikke vasker. På den måde undgår du sur lugt.

2. Kør en kogevask minimum én gang ugentligt

Hvis du – ligesom de fleste af os – vasker dit tøj ved 30 grader, så bliver din vaskemaskine ikke renset helt igennem for skidt og bakterier. Man skulle tro, at vaskemaskinen var ren, da den jo vasker hele tiden; men det er den faktisk ikke. Derfor er det en rigtig god idé at køre en kogevask minimum én gang om ugen. Eventuelt uden tøj i.

3. Dosér korrekt

Det er vigtigt at du doserer sæbe og eventuelt skyllemiddel korrekt, da forkert dosering kan få vaskemaskinen til at kalke til, og dermed forkorte maskinens levetid. Vær opmærksom på, at doseringen afhænger flere ting; blandt andet vandets hårdhedsgrad.

4. Sørg for at rengøre og udskifte gummilister efter behov

Du bør jævnligt tørre gummilisten af med en fugtig klud. Hold desuden øje med om gummilisterne er beskadigede, og få dem udskiftet straks hvis de er.

5. Rens trevlesien

Trevlesien samler fnuller fra tøjet, og bør renses en gang om måneden. Travlesien sidder typisk nederst på vaskemaskinens front. Du finder en lille plade, hvor trevlefiltret sidder bagved.

6. Rens doseringsskuffen

Glem endelig ikke at rengøre doseringsskuffen jævnligt, da der heri samles skidt og bakterier. Doseringsskuffen fjernes fra vaskemaskinen og lægges i blød i en spand med citronsyre opløst i vand. Lad stå natten over og rengør herefter med skuresvamp og vand.

Denne kan eventuelt få en tur i opvaskemaskinen med jævne mellemrum. Se 8 ting, opvaskemaskinen OGSÅ kan bruges til.

7. Afkalk vaskemaskinen 2-4 gange årligt 

Afhængigt af, hvor ofte du vasker, anbefales det, at du rengør/afkalker vaskemaskinen 2-4 gange årligt. 

Twitter Print

Mest læste artikler