Prisen er ikke nødvendigvis afgørende
Vores test viste, at alle udvalgte brusehoveder er gode – det er marginaler, der afgør karaktererne. Tre af brusehovederne har et lavt vandforbrug, hvilket afspejler sig positivt i karakteren. Testen viser også, at prisen ikke nødvendigvis er afgørende – det billigste og dyreste har fået samme karakter.
Sådan testede vi
Vi har testet fem udvalgte brusehoveder. De er testet med øje for design, ergonomi, vandforbrug, bruseoplevelse og pris. Alle brusehovederne kan sluttes til en almindelig slange, så du ikke skal skifte hele brusersættet ud. Vi har ikke testet brusehovedernes holdbarhed eller lavet konkrete målinger på vandforbruget, men gengivet producenternes målinger med et vandtryk på 3 bar – Variflex fra Silvan er målt ved 4 bar. Vi har dog testet bruseoplevelsen ved alle indstillinger, de forskellige brusehoveder byder på.
Karakterskalaen
Der gives 1-5:
2. Tilfredsstillende
3. God
4. Meget god
5. Suveræn
Karakter: 5.
Forhandler: Din lokale vvs-installatør.
Vandforbrug: 8 l/min med den såkaldte øko-knap i brug, fordi den giver en vandbesparelse på 50 pct. Øko-knap slået fra: 16 l/min.
Materiale: Krom.
Kalkfilter: Ja.
Vurdering: Flot og enkelt design, der passer ind i de fleste bademiljøer. Den vandbesparende funktion er rigtig god, og du mærker næsten ikke, at du halverer vandforbruget. Selve knappen er også nem at betjene under badet. Brusehovedet er testvinder, fordi det både er flot, nemt at betjene, godt at holde ved, har testens laveste vandforbrug (når øko-knappen er til) og en pris, der ligger midt i skalaen.
Se de fire andre brusehoveder på næste side.#br
Rainshower Icon. Fra Grohe – 863 kr.
Karakter: 4.
Forhandler: Din lokale vvs-installatør
og Illums Bolighus.
Vandforbrug: 9,5 l/min. med den såkaldte Eco-Button i brug, der giver en besparelse på op til 40 pct., Eco-Button slået fra: 15,8 l/min.
Materiale: Både krom og plast – flere forskellige farver.
Kalkfilter: Ja.
Vurdering: Moderne og anderledes design. Du mærker ikke, at du sparer på vandet, når du har Eco-Button i brug. Knappen er dog lidt stram at trykke ned.Brusehovedet er dejlig stort, men desværre lidt uhandy som håndbruser. Designet giver badevæ-
relset et nyt look, og det sammen med den vandbesparende effekt, udløser testens næsthøjeste karakter.
Variflex 5. Fra Nabis – 190 kr.
Karakter: 3.
Forhandler: Silvan.
Vandforbrug: Maks. 10,6 l/min. Fem forsk. stråleindstillinger.
Materiale: Krom.
Kalkfilter: Ja.
Vurdering: Testens billigste brusehoved giver en god bruseoplevelse. Den er handy som håndbruser, og det er nemt at skifte mellem stråleindstillingerne i løbet af badet. Brusehovedet har et maks. vandforbrug på 10,6 l/min uanset stråleindstilling, hvilket ligger i den lave ende for en bruser uden decideret fokus på vandbesparelse. Et fint bud på et funktionelt brusehoved, hvis du ikke går op i design. Derfor ender det med en samlet karakter på 3.
MMIX S6. Fra Mora – 938 kr.
Karakter: 3.
Forhandler: Din lokale vvs-installatør.
Vandforbrug: 12 l/min. Ingen vandbesparende knap.
Materiale: Krom.
Kalkfilter: Ja.
Vurdering: Testens mest elegante design, der giver badeværelset et flot, moderne udtryk. Fungerer dog ikke så godt som håndbruser pga. det flade håndtag, som gør grebet lidt ubekvemt. Men sidder det på brusestangen, giver det en god badeoplevelse. Det er testens dyreste, men har også et tilsvarende eksklusivt udtryk. Selvom brusehovedet ikke har en vandbesparende funktion, så ligger vandforbruget i den lave ende i forhold til “normale” brusehoveder, der bruger mellem 10 og 20 l/min.
9000E 3s
. Fra FM Mattsson – 882 kr.Karakter: 4.
Forhandler: Din lokale vvs-installatør. OBS: Prisen er inklusive slange, stang, bruseholder og sæbeskål.
Vandforbrug: 9 l/min. – har ECOFLOW.
Materiale: Krom.
Kalkfilter: Ja.
Vurdering: Enkelt og funktionelt design. Det er testens mindste brusehoved, men det mærker du ikke på bruseoplevelsen, og så er det nemt at håndtere som håndbruser. Det sidder også godt på stativet, hvor det er nemt at skifte mellem ståleindstillingerne. Brusehovedets ECOFLOW tæller også på plussiden, da vandforbruget uanset vandtryk ikke overstiger 9 l/min. Samlet set et rigtig godt brusehoved, der får karakteren 4.