Køb mørkegrønt, når du køber nye hvidevarer

Du skal lede efter A+++, når du vil finde et køleskab eller komfur, der forbruger mindst energi. Er du i tvivl, så kig efter den mørkegrønne pil.

De fleste hvidevarer har i energimærke AFoto: Energistyrelsen
Slentrer du gennem en hvidevareforretning, er det svært at undgå at lægge mærke til, at de fleste komfurer, vaskemaskiner og tørretumblere får topkarakter i lavt energiforbrug. De er prydet med energimærket A.

Proukterne lever i dag op til minimumskravene

Producenterne er blevet så gode, at produkterne stort set alle sammen lever op til de minimumskrav, der gælder, for at gøre sig fortjent til dukse-karakteren. Selvom det er en positiv udvikling, giver det dog et problem.

EU-kommissionen indføre skrappere betingelser

Der er blevet en stor forskel mellem de bedste og de dårligste A-produkter. Sammen med det er motivationen for at gøre produkterne endnu mere energieffektive forduftet. Derfor ønsker EU-kommissionen at indføre skrappere betingelser.

Mærkningen skal være nem at forstå
Produkterne skal dog stadig markeres på en måde, så forbrugerne nemt kan finde de mest energivenlige af slagsen. Siden november 2010 har danske forbrugere derfor kunne finde produkter i butikkerne med en mærkning fra A+++ til E.

Industrien vil gerne forbedre deres produkter
– Vi ved, at når et produkt bliver pålagt et energimærke, så er industrien meget motiveret for at forbedre deres produkter. Derfor er det vigtigt, at det er svært at opnå det bedste mærke. Ellers kan det ende med, at de fleste produkter ligger i samme klasse, og motivationen til løbende forbedringer forsvinder, siger Rikke Næraa fra Energistyrelsen.

Nemmere at vælge det bedste nu
Med den nye energiskala bliver det altså nemmere at adskille et rigtig godt produkt fra et godt produkt. Det er ikke alle produkter, der går over til det nye mærke. Der er stor individuel forskel på, hvor langt man er nået med at mindske energiforbruget fra produkt til produkt.

Skalaen A til G vil eksistere endnu en tid
Der vil i en periode være nogle produkter, der stadig har en skala fra A til G, mens andre har klasserne A+, A++ og A+++. Princippet er, at et produkt, der aldrig har været energimærket før, starter med en A til G skala, og de ekstra energiklasser bliver så anvendt efterhånden som teknologien bliver bedre.

Den mørkegrønne pil er bedst

Føler du dig alligevel som en forvirret forbruger? Så er det godt, at det samtidig er blevet besluttet, at den bedste klasse altid skal ledsages af en mørkegrøn pil. Uanset om det er A, A+, A++ eller A+++, der er den bedste klasse, så vil du altid kunne genkende det mest energivenlige produkt på den mørkegrønne farve.

Energirelaterede produkter skal måske også mærkes

EU-kommissionen er også i gang med at udarbejde regler for, hvordan energirelaterede produkter kan indføres i energimærke-ordningen. Det er fx vinduer, som ikke selv forbruger energi, men som alligevel har betydning for energiforbruget i hjemmet.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler