Nyt energimærke til hvidevarer

Energimærkningen af hvidevarer er blevet opdateret. Se, hvad du skal kigge efter her. 

Hvidevarer står for størstedelen af danske husstandes årlige energiforbrug. Går du op i miljø og grøn energi, eller vil du bare gerne spare penge på elregningen, kan det altså godt betale sig at kigge efter energimærkningerne, når du skal vælge ny vaskemaskine, fryser, tørretumbler eller køleskab til hjemmet. 

Energimærkningen er nemlig en nem måde for dig at vurdere, om du kan spare penge på energi- og vandforbruget, når du køber nye hårde hvidevarer – og nu får du mulighed for at stile efter en endnu højere energieffektivitet, end du plejer.

Fra A+++ til D

Energimærkningen er nemlig netop blevet opdateret og udvidet fra A++ til A+++. Samtidig er de lavere mærker E,F og G helt er blevet fjernet fra skalaen. Det betyder, at skalaen for hårde hvidevarer nu kommer til at gå fra A+++ til D.

Ændringen sker fordi varme- og varmvandsløsninger er blevet meget mere energieffektive de seneste år, og derfor er behovet for en opdateret skala på energimærkerne opstået. 

Nye farver 

Opdateringen ændrer også mærkernes farve.

Da A++ ikke længere er det mest energieffektive mærke på produkter og kombi-produkter, men derimod A+++, er der nu nye standarder for energieffektivitet. Derfor vil de produkter, der før havde energimærke A og dermed den lysegrønne farve, nu få den gule farve. Ligeledes vil de produkter, der før havde energimærke B og dermed den gule farve, få den orange farve og så videre.

Se den aktuelle skala på produktet

Bliver du i tvivl om mærkets betydning, når du kigger på hvidevarer, kan du altid se den aktuelle skala på produktets energimærke, og du kan stadig benytte farverne som guide. Den mørkegrønne farve vil være øverst på skalaen og den røde nederst.

Det vil altid spare energi- og vandforbrug og belaste miljøet mindre at vælge et produkt med energimærke A+++. Men hvor mange penge er der egentlig at spare? Det kan du se her

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler