Sådan får du et HELT rent køleskab

Hvornår har du sidst gjort dit køleskab ordentlig rent? Få bugt med dårlig lugt og bakterier i dit køleskab ved hjælp et overraskende mirakelmiddel - og spar dig selv for fordærvede madvarer og maveonder med vores guide til en helt rent køleskab. 

Twitter Print

Der er mange gode grunde til at holde en god køleskabshygiejne. Udover at afgive en dårlig lugt er et beskidt køleskab nemlig også et slaraffenland for bakterier, der kan fordærve din mad og give ubehagelige maveonder.  

Det er heldigvis ikke svært at holde køleskabet rent. Alt du behøver er eddike, vand, lidt opvaskemiddel – og en god rengøringsrutine!

Læs med her, hvor vi har lavet den ultimative guide til, hvordan du gør dit køleskab skinnende rent – og hvordan du holder det sådan!

Guide: Sådan gør du køleskabet rent indvendigt

Du behøver hverken krasse rengøringsmidler eller mere end almindeligt gode armmuskler for at gøre dit køleskab skinnende rent.

Alt det kræver, er en simpel blanding af vand og hvid eddike tilsat et par dråber opvaskemiddel.

Det skal du bruge

  • 2 dele eddikke 
  • 3 dele vand 
  • Et par dråber opvaskemiddel

 

Sådan gør du

  1. Tøm køleskabet for madvarer. Læg dem evt. i en frysetaske, mens du gør rent.
  2. Vask skabet med en klud vredet op i eddikevandet. Tør efter med lunkent vand og lidt sæbe. Har køleskabet “sorte striber”, kan det være nødvendigt vaske det af i Rodalon eller andet desinficerende middel.
  3. Vær omhyggelig med at rengøre bagvæggen og især afløbshullet. Brug vatpinde dyppet i eddikevand til alt skidt er væk. Flere gange om året skal du også tømme afløbsbakken bag på skabet. Her kan der sidde meget skidt.
  4. Tag hylder og skuffer ud, og vask dem grundt med almindeligt opvaskemiddel.
  5. Tør efter med en ren klud opvredet i vand.

Når skabet er helt rent og tørt, kan du sætte madvarerne tilbage i skabet. 

Guide: Sådan sorterer du dine madvarer

Hvis du vil have en god køleskabshygiejne, er det ikke kun rengøringen, du skal være opmærksom på. Det er også vigtigt at vide, hvor i skabet grøntsager, kød og mælkeprodukter skal være. Når du har orden i køleskabet, nedsætter du nemlig risikoen for fordærvede madvarer, opkast eller maveonde. 

Herunder kan du se, hvordan du helst skal sortere dine madvarer i køleskabet:

  • Grøntsager: Skal i en grøntsagsskuffe, så du undgår jordbakterier i resten af skabet. En tommelfingerregel er, at grøntsager, der dyrkes her i landet, har bedst af ophold i køleskab. Undtaget herfra er tomater og løg. De holder længere i en trådkurv på køkkenbordet.
  • Mælk og mælkeprodukter: Skal placeres på det køligste sted.
  • Kød, æg og pålæg: Skal placeres på det køligste sted.

Vær opmærksom på holdbarhed. En pakke hakket kød holder kun en dag, mens en stegt flæskesteg kan holde sig flere dage, hvis den er rigtig emballeret.

Rejer, broccoli, ost og tomater… Se, hvor længe forskellige madvarer kan holde i dit køleskab her. 

Tjek temperaturen i dit køleskab

Anskaf dig et køleskabstermometer, så du ved, hvor i dit skab, det er koldest og varmest. Der bør højst være +5°C i køleskabet. Tjek den jævnligt med dit termometer. Temperaturen varierer forskellige steder i køleskabet, og letfordærvelige fødevarer skal opbevares der, hvor der er højst +5°.

Hvor ofte skal du rengøre køleskabet? 

Når du først har givet dit køleskab en grundig rengøring indvendig, er det nemt at holde det rent og frisk. Hvis bare du har en god rengøringsrutine, behøver det ikke at tage mere end et kvarter om ugen at holde køleskabet rent. Se, hvordan med vores guide til en ugentlig rengøring af køleskabet her.

Husk også at gøre det til en vane at gribe kluden og rengøre dit køleskab grundigt mindst hver anden måned.

Eddike er et mirakelmiddel til rengøring

Vidste du, at eddike kan få din mikroovn til at skinne, fjerner dårlig lugt ved skraldespanden og drukner de irriterende bananfluer? En flaske eddike til under 10 kroner kan hjælpe dig med mange ting i din hverdag. Her får du 10 tips til, hvordan eddike gør dit liv meget nemmere, når du skal gøre rent.  

Twitter Print

Mest læste artikler