Tips til effektiv brug af emhætte

Emhætter med ny effektiv teknologi suger madosen væk, inden den stiger op over komfuret.

Du har sikkert en emhætte i dit køkken. Måske er du også blandt dem, der alligevel har gener af mados i huset. En ny unersøgelse fra Yougov viser, at hver fjerde dansker er generet. Generne skyldes efter alt at dømme, at villaejerne enten bruger en ineffektiv emhætte eller at emhætten bruges forkert.

Vi iler med gode råd og præsenterer den seneste teknologi, når det gælder emhætter

4 gode råd om daglig brug af emhætten

  1. Tænd emhætten hver gang du laver med. Det er med til at forebygge skimmelsvamp
  2. Lad din emhætte køre i 2 minutter inden og fem minutter efter du er færdig med at lave mad – så arbejder den mest effektivt.
  3. Jo flere gryder og pander du har gang i, jo mere falder din emhætte i effektivitet.
  4. Vælg din emhætte med omhu, så den den dækker dine behov bedst muligt.

Fokus på hastighed

Skal du investere i en ny emhætte, skulle du måske kigge lidt på Bora bord-emhætter. Her er der fokus på hastighed og ikke volumen. Det betyder, at emhætterne er ekstremt effektive og har en sugeevne på 4 m/s.

Princippet er enkelt: I kraft af en høj hastighed, når fedt, damp og mados slet ikke at stige op fra komfuret, men suges direkte ned i bordemhætten. Metoden fjerner al fedt og lugt, så indeklimaet ikke påvirkes af madlavningen.

Emhætterne kan planlimes eller nedfældes i bordpladen, og de kan kombineres med sokkelmotor, ekstern vægmotor eller tagmotor.

Recirkulation eller udsugning

Går du efter en mere traditionel emhætte, skal du overveje om den skal arbejde med recirkulation eller udsugning.

En emhætte med recirkulation er nem at montere, da der ikke skal anvendes aftræk. I stedet anvender en recirkulationsemhætte et kulfilter, der filtrerer luften, og blæser den ud igen. Dette kulfilter bør vaskes en gang om måneden og udskiftes hvert år, da stegefedt og andet snavs sætter sig fast i det.

En emhætte med udsugning sender derimod madosen ud gennem en aftrækskanal. Derudover kan nogle udsugningsemhætter tilsluttes et varmegenvindingsanlæg.

De mest effektive af de to er dem med udtræk til det fri, da de fjerner flest partikler. Bor du i lejlighed er det dog ikke altid muligt at installere en emhætte med udsugning.

Hvilken størrelse?

Køkkenets – eller rummets – størrelse har betydning, når du vælger kapacitet på din emhætte. Tag rumfanget af dit køkken og gang dette tal med ti. Det resultat, du får, bør være emhættens kapacitet i timen. Er dit køkken på 30 m3, bør din emhætte altså have en kapacitet på 300 m3 i timen. Såfremt emhætten anvender recirkulering er kapaciteten typisk en smule lavere.

Hvad med støjen?

Støjniveauet varierer fra emhætte til emhætte, så forsøg at høre en emhætte i funktion, inden du køber den. Lydniveauet på en emhætte angives i decibel, og bør være under 50 dB(A), før det kan betegnes som støjsvagt.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler