Der er noget helt specielt ved duften af regnvejr, nyklippet græs eller en forårshave. Det er alle sammen dufte, der kan gøre noget helt specielt ved os. Lidt ligesom når du træder ind i et rum med en helt speciel duft, der frembringer gode minder eller en speciel følelse i kroppen.
Får du her 5 gode tricks til, hvordan du kan få dit hjem til at dufte fantastisk:
1. Lad komfuret klare ærterne
Hvis du gerne vil have en frisk duft i hjemmet, er der et ganske enkelt og særdeles let trick. Det involverer en gryde, citronskriver og hvad ellers du har liggende af duftgivende urter.
Hvis du bringer en smule vand i kog og tilføjer et par skiver citron og urter, eventuelt en smule lavendel eller mynte, har du en hurtigt en duftspreder i køkkenet. Varmen fra komfuret og det kogende vand sender den søde duft rundt i hele huset.
2. Bring naturen ind i dit hjem
En ting er sikkert, der findes få ting i verden, som er flottere end naturens træer og blomster. Ikke nok med at det er smukt at se på, kan det være lige så behageligt at dufte til. Derfor er det næste trick til et velduftende hjem, at fylde op med planter og blomster.
Indendørsplanter er ikke kun gode, fordi de dufter godt. Visse planter kan også rense luften for flere skadelige stoffer.
Forsøget var oprindeligt lavet for at fastslå, hvilke planter der ville være bedst til, at rense luften i rumstationer. Rumstation eller ej, planterne kan også sagtens stå hjemme i din stue og rense luften.
Læs også: 4 planter der ikke behøver sollys
3. Udluftning er vejen frem
Luft ud, luft ud, luft ud. Det er både vigtigt for indeklimaet og for dit helbred. Det er sundt at tilføre ny ilt til rummene der hjemme, også selvom det er koldt udenfor.
Som hovedregel burde du lufte ud mindst 10 minutter hver dag.
Hvis du bor i et hus eller en lejlighed med udluftnings ventilationer, kan du med fordel placere en luftfrisker fra f.eks. en bil (Wunderbaum) på indersiden af ventilationen.
Når luften blæser gennem ventilationen, vil den friske duft blive trukket med rundt i rummet. Det er smart, billigt og nemt.
4. Vær strategisk med dine fyrfadslys
Det er altid hyggeligt med lidt hyggebelysning i form af stearinlys og så er det altid et plus, hvis de dufter dejligt. Du kan placere et par duftlys i hjørnerne af rummet, så duften ikke bliver for kraftig.
Pas på med at tænde for mange duftlys af gangen og pas på, ikke at blande flere forskellige dufte – det kan være forvirrende og have en modsat effekt.
Du kan også bruge duftlysene til andet. Prøv at placere lysene i dine tøjskabe eller der, hvor du opbevarer dit sengetøj eller tæpper. Du skal selvfølgelig ikke tænde lysene, men bare lade dem stå og afgive duft til materialerne i skabene.
Læs også: Lav dine egne stearinlys
5. Fremhæv din indre Frk. Jensen
Der er intet der dufter lige så godt som duften af hjemmebag. Hvad enten det er kage, rugbrød eller friskbagte boller – det er få gange, der er noget der kan slå den duft.
Du behøver ikke hive den helt tykke kogebog frem, for at efterleve dette trick. Du kan nøjes med noget meget simpelt som småkager, banankage eller den sædvanlige opskrift på boller.
Kilde: HouseBeautiful.co.uk.