Vådt tøj øger luftfugtigheden indendøre
Tørrer du tøjet på snor indendøre, så husk at lufte godt ud, da det våde tøj giver en øget luftfugtighed og et dårligt indeklima.
Miljørigtigt – selvom du bruger tørretumbler
Kan du ikke helt undvære tørretumbleren, så brug den fornuftigt og miljørigtigt:
- Centrifuger tøjet med så høje omdrejninger som muligt, helst over 1000 omdrejninger pr. minut – det betyder mindre tørretid.
- Fyld altid tumbleren helt op – uden at overfylde den.
- Hvis du skal have ny tørretumbler, så køb en tørretumbler med energimærke A. Det giver et lavt energiforbrug.
- Undlad at blande tøj af forskellige materialer, da fugtføleren bliver forvirret.
- Husk at rense fnugfilteret hver gang, du har brugt tumbleren.
Læs også: Sådan får du styr på luftfugtigheden i dit hus