Duftlys med citronduft er meget skadelige for helbreddet

Ny forskning viser, at duftlys kan være ekstremt skadelige for dig – især dem, som indeholder citronduft. De såkaldte 'limoner' kan forårsage kræft.

Advarslerne om duftlys og kræft er meget skarpe

Det er intet så hyggeligt som levende lys, især om vinteren, hvor vi higer efter glimt i mørket. Men stearinlys er ikke gode for indemiljøet, og de senere år har flere undersøgelser vist, at lysene afgiver nogle kemikalier, som er skadelige at indånde i for store mængder.
Nu står duftlys så for skud, og her er advarslerne fra eksperterne meget skarpe.

Ny undersøgelse: Duftlys med ‘limoner’ giver formaldehyd i luften

En ny undersøgelse fra National Centre for Atmospheric Science i York i England afslører, at duftlys, som indeholder de særlige ‘limoner’, citrondufte, bliver giftige, når de brændes af.
Limoner er godkendt til nogle fødevarer og rengøringsprodukter og er ufarlige, når de ikke brændes af, fortæller The Telgraph i en artikel fra januar 2016.

Men i et duftlys muterer limone til formaldehyd, og det er en særdeles uheldig sideeffekt. Formaldehyd er under mistanke for at være kræftfremkaldende, oplyser The Telegraph om de nye resultater. 

Engelske forskere: Koncentrationer er 100 gange højere end frygtet

På forskningscenteret i York har undersøgelser vist, at koncentrationerne af limone i duftlys er 100 gange højere end tidligere troet. 

Dertil kommer, at vores boliger i dag er så godt isolerede, at formaldehyden ikke slipper ud, og vi indånder den i større mængder end frygtet. 

Kilde: The Telegraph mv.

Mest læste artikler