Luft ud, men luk vinduerne
Mange er utroligt glade for at åbne vinduerne på vid gab lige så snart, det bliver varmt udenfor. Det giver fornemmelsen af ventilation og udluftning, men på netop dette område burde vi tage ved lære af de kære sydeuropæere. Det bedste man kan gøre, er nemlig at lukke vinduerne i og ikke lade den varme luft udefra ind. Dette gælder naturligvis kun, hvis temperaturen ude er varmere, end den er inde.
Rul gardinerne ned
I forlængelse af det første råd, er det også en rigtig god idé, hvis du sørger for at rulle gardiner og persienner for. Det vil nemlig også bremse noget af varmen, som kommer udefra.
Sæt solskærme op
Hvis du bor i et hjem med sydvendte vinduer, kan rådene om at lukke vinduerne og rulle gardinerne ned måske ikke være tilstrækkelige nok. Derfor kan det være en løsning at investere i solskærme eller en markise. Hvis du skal i gang med at bygge hus eller bygge om, så kan det være relevant at overveje, om man skal have installeret solafskærmede vinduer. Det er en helt særlig slags rude, som reflekterer udefrakommende varme uden at man mister dagslyset.
Luft ud om aftenen
Til gengæld er det en rigtig god idé at sørge for at lufte ud om aftenen, når luften er betydeligt køligere. En god udluftning og en lille smule gennemtræk, hvis du har mulighed for at lave det, vil nemlig sørge for at få temperaturen indenfor så langt ned som overhovedet muligt, inden det bliver sengetid.
Sæt vinduerne på klem
Hvis sommervarmen virkelig over os, så kan det måske være nødvendigt at have vinduerne stående på klem om natten. Her skal du dog være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker, hvis du har sovet med åbent vindue, og en indbrudstyv klatrer ind i dit hjem. Her er en vindueskrog heller ikke nok – vinduet skal være helt lukket.
Brug en ventilator eller en propel
En ventilator kan også fungere som en god løsning, hvis varmen bliver uudholdelig for dig. En propel i soveværelsesloftet kan også fungere tilfredsstillende og give noget køligt luft. Det gode ved en propel er, at du selv kan styre hastigheden og styrken. Til gengæld skal du acceptere, at de fleste propeller larmer relativt meget.