Sådan slipper du af med hustøvmiderne

Det sker helt af sig selv, når det bliver koldt: Vi kvier os ved at lufte ud og lukke den kolde luft ind. Vi pakker os ind uldplaider, fyrer op i brændeovnen og tænder stearinlysene. Den slags elsker husstøvmider. 

Husstøvmider i toppen af listen

Hver femte dansker har allergi, og husstøvmider er i toppen af listen over ting, der fremkalder allergi. Husstøvmiderne er nemlig rigtig glade for et varmt og fugtigt indeklima, som man hurtigt skaber, når man ikke lufter ud.

Lav luftfugtighed er lig med færre husstøvmider

Gevinsten ved at lufte ud om vinteren er, at luftfugtigheden udenfor er lav. Derfor får du også en lavere luftfugtighed indenfor, når du lufter ud om vinteren. Og jo lavere luftfugtighed indenfor i dit hjem, jo færre husstøvmider kan overleve.

Sådan lufter du ud

Og med udluftning menes gennemtræk i hele huset i 5-10 minutter 3 gange hver dag. Husk også at lufte ud, når du laver mad, støvsuger eller laver andre ting, der støver eller bringer fugt til luften – undgå fx at tørre tøj indendøre. Samtidig er det vigtigt at holde en indendørs temperatur på 20 grader i løbet af vinteren.

 
Stor ser husstøvmiden ud gennem et mikroskop, men i virkeligheden er den kun 0,1-0,6 mm. Foto: Dyson Scandinavia A/S.  

Små mider, stor gene

Selvom det er godt for indeklimaet at gøre rent, er det ikke støvmængden, men den relative luftfugtighed, der er afgørende i kampen mod de små husstøvmider. De små mider, der måler 0,1-0,6 mm, optager fugt gennem deres hud, men er luftfugtigheden under 45 procent, tørrer de simpelthen ud og dør.

Udluftning kan holde bestanden af mider nede

Om sommeren er luftfugtigheden udenfor mellem 60 og 80 procent, og derfor er det svært at holde luftfugtigheden indenfor nede. Men om vinteren kan det lade sig gøre på grund af årstidens lave luftfugtighed. Du slipper ikke fuldstændig af med de små mider, for de har stadig gode levevilkår i din seng, men du vil slippe af med rigtig mange af dem.

Læs også: Slip af med luftfugtigheden i din bolig

Først udluftning – derefter støvsugning

Det er også en god idé at lufte ud, mens og 5-10 minutter efter du støvsuger. Der er mange støvsugere på markedet, som skulle være særligt egnede til allergikerhjem, men ifølge Astma- og Allergiforbundet mangler der stadig dokumentation for, at de særlige støvsugere gavner folk med allergi.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler