10 ting dine gæster altid bemærker i dit hjem

10 ting dine gæster altid bemærker i dit hjem

Det kan sommetider være nervepirrende og udmattende at få gæster på besøg. For at gøre det mere overskueligt har vi samlet de 10 ting, som du bør være opmærksom på, inden dine gæster ankommer.

Twitter Print

1. Duft eller lugt…

Dine gæster har sensitive næser overfor nye lugte, og kan lugte ting i dit hjem, som ikke engang din næse kan opdage.

Et godt tip er at neutralisere lugte og gøre rummet frisk igen. Det kan du for eksempel gøre ved at lade en gryde simre med citronskal og kanel en times tid inden gæsterne ankommer.

2. Puder

En god pude er lige så vigtig som en behagelig seng, når det handler om at få en god nats søvn. Og husk det rene pudebetræk. Et rent pudebetræk gælder ligeledes for puderne i sofaen; hvis disse er snavsede vil sofaen ikke virke indbydende for dine gæster.

3. Borde

Ofte er borde magneter til alt snavs og rod. Fjern derfor de gamle aviser, kruset fra morgenkaffen, legetøj, og hvad der ellers kunne være sneget sig derop i løbet af dagen.

4. Entre

Det første rum i dit hjem, som dine gæster møder er entréen. Det er her de får deres allerførste indtryk af dit hjem. Sørg for, at entreen er støvsuget, skoene er på plads og at der generelt er ryddet pænt op. Sørg ligeledes for, at der er plads til gæsternes overtøj.

5. Toiletpapir, rene håndklæder osv…

For at få en gæst til at føle sig velkommen i dit hjem, har de først og fremmest brug for at føle sig godt tilpas. Husk derfor de basale ting som toiletpapir samt et rent håndklæde, så gæsterne ikke behøver spørge efter det.

6. Badeværelse

Når de basale ting er på plads, vil dine gæster sandsynligvis danne sig en mening om din personlige hygiejne og generelle holdning til rengøring. Her afslører din rengøring på badeværelset meget om, hvem du er.

7. Belysning

Dårlig belysning er ikke det værste du kan udsætte dine gæster for, men det er helt sikkert noget de vil bemærke. Sørg er at dit hjem har en behagelig og nødvendig mængde af lys; både fra direkte og indirekte lyskilder.

8. Friske blomster

Der er ikke noget som en buket friskskårne blomster, som i den grad viser overskud og giver hygge til dit hjem.

9. Privatliv

I tilfælde af, at du har overnattende gæster, så sørg for at de kan få deres eget rum. Selvom det er småt, kan det sagtens være godt.

10. En hjælpende hånd

Små ting kan gøre en stor forskel. Oplys dine gæster om hjemmets små særheder – hvis låsen til badeværelset ikke fungerer, de små trin over dørkarmen, den lange kode til dit WiFi eller hvad der nu ellers kan drille. 

Kilde: www.domain.com.au

Twitter Print

Mest læste artikler