Sådan læser du koderne på malingen og træbeskyttelsen

Det kan virke besværligt, at skulle læse koder og mærker, bare fordi stuevæggen skal males. Men faktisk er der nogle enkle tommelfingerregler, der er rigtig fornuftige at kende, hvis du gerne vil undgå at få de værste kemikalier med hjem i malerdunken.


Højt indhold af organiske opløsningsmidler

Maleprodukterne kan have et ganske højt indhold af organiske opløsningsmidler og kan desuden indeholde andre sundhedsskadelige stoffer. En del af disse stoffer vil afgives til luften, når du maler, og nogle vil dampe ud fra væggene, når malingen tørrer og hærder.

Vandbaserede afgiver også kemikaledampe
De mest miljø- og sundhedsvenlige træbeskyttelser, malinger og lakker benytter vand som fortyndingsmiddel. Men alle typer maling og lak afgiver kemikaliedampe – også de vandbaserede. Det gælder både, når du maler dem på, og i den tid de er om at hærde.

 
  MAL-koden står normalt på produktets emballage. Jo højere tal, jo højere sundhedsrisiko.

Kend to koder
Der er to koder, det er godt at kende, når du køber malerprodukter. Den ene er MAL-koden, der angiver, hvordan du skal beskytte dig, når du maler med produktet. Den anden er VOC, der angiver omfanget af de organiske opløsningsmidler, produktet afgiver til omgivelserne.
 
VOC-koden
VOC-koden angiver samtlige de organiske forbindelser, der damper ud fra malingen, både mens den bliver malet på og i den tid, hvor den tørrer og hærder. Mærkningen kan se sådan ud: “Dette produkt indeholder max. 130 g VOC/l. EU, grænseværdi for dette produkt (kat. A/b): 150 g VOC/l (2007), 100 g. VOC/l 2010.”

Så lille VOC som muligt
Kig efter de 130 g VOC/l, der angiver, hvor mange gram organiske forbindelser, der ender i luften i din stue. Det er naturligvis sundest at finde maling med så lille VOC som muligt.

Læs på næste side, hvordan du knækker koderne.

#br
Knæk koden
Tallet før stregen i MAL-koden angiver risiko ved indånding:
00- og 0- og 01:
Ingen særlige forholdsregler, men det er godt at lufte ud.
Fra 2- og opefter:
Åndedrætsværn med kulfilter A2 er nødvendigt både ved indendørs og udendørs brug.
MAL-kode 3
Må indendørs kun bruges til gulve og til vægge i badeværelse.
MAL-kode 4- og 5:
Må slet ikke bruges indendørs.

Hvad kræver tallet af sikkerhed
Tallet efter stregen i MAL-koden angiver risiko ved kontakt med huden.
MAL-kode -1:
Kræver bomuldshandsker, men hvis du vasker ned med grundrens med MAL-kode -1, kræver det gummihandsker.
MAL-kode -2:
Altid gummihandsker, helst nitrilgummi.
MAL-kode -3:
Hudirriterende eller allergifremkaldende. Altid gummihandsker, helst nitrilgummi.
MAL-koder -4, -5 og -6:
Professionel beskyttelse. Anbefales ikke til private.
MAL -4:
Ætsende.
MAL -5:
Stærkt allergifremkaldende.
MAL -6:
Kan være giftig/kræftfremkaldende. Kræver yderligere beskyttelse.

Blomsten og svanen
Maling kan være mærket med EU’s miljømærke Blomsten og det nordiske Svanen, der garanterer, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende. Aktuelt er der omkring 100 malingsprodukter og 12
lakker på markedet med Blomsten og Svanen.

Tjek også Indeklima-mærket
De to mærker stiller fortrinsvis krav i forbindelse med produktion og bortskaffelse, og i mindre
grad krav til produktets påvirkning af indeklimaet. Læg derfor samtidig mærke til VOC og MAL-koden.
Og så findes der også Indeklima-mærket, der handler om brugsfasen. Det giver altså dokumentation for, at produktet “er til at være i stue med”.

Pas på, når du sprøjtemaler
Hvis du sprøjtemaler, bør du altid bruge åndedrætsværn
med kulfilter A2.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler