Mal køkkenlågerne
Er der kommet slidte kanter, rifter og skrammer i køkkenet – eller trænger du bare til en ny stil og nye farver, så mal køkkenlågerne.
Få gode malertips, og se de nye farvetrends her. Fx er en af de hotte farver lige nu kobber-farven, der kombineret med en enkelt kobberting eller to giver et helt nyt udtryk i køkkenet.
Nyt tapet
Hvad med et stykke med tapet? Blot en enkelt bane eller en væg kan give en helt ny og lysere stil i køkkenet. Bliv fx inspireret på www.photowall.dk, og søg på kategorien food-drink eller på Tapetshop.dk og søg efter “køkken”. Du kan også vælge nye, lysere fliser på et lille stykke over komfuret, eller du kan vælge at pudse grimme fliser væk med tyndpuds og friske op med en ny maling bagefter. Se, hvordan du gør her: www.sadolinfarveland.dk/saadan-maler-du-fliser.
Ophæng på væggene
Nye greb til skabene
Nye greb eller knopper til køkkenskabene kan også gøre underværker rent stilmæssigt. De fås i alle prislejer og er nemme at udskifte. Se fx Attest, 2 stk. til 29 kr., eller Bastig 2 stk. til 49 kr. på ikea.com/da
Kasser til køkkenet
Sådan maler du selv lågerne
– Fjern hængsler og greb.
– Slib den gamle maling af køkkenlågerne, og børst slibestøvet af.
– Spartl, hvis det er nødvendigt. Vask køkkenlågerne med grundrens.
– Brug grunder, hvis der er mulighed for, at den gamle farve eller fx harpiks fra knaster trænger igennem.
– Brug halvblank træmaling, der gør dørene ekstra slidstærke og nemme at gøre rene. Brug pensel (struktur) eller rulle (glat) afhængigt af, hvordan du ønsker resultatet.
– Sæt herefter hængsler på og… dit køkken er blevet som nyt.