
Klinkerne i vores køkken, bryggers og gang er så glatte, at det er let at falde og slå sig. Er der noget at gøre ved det?
Svar:
Hvis I er sikre på, at I vil beholde flisegulvet, findes der overfladebehandlinger, der kan hjælpe. En sådan behandling øger gulvets friktion og gør glatte flisegulve, badekar o. lign. skridsikre. Du kan få arbejdet udført professionelt, så midlet arbejdes ned i overfladen med en maskine. Det koster ca. 250 kr./ m2, og så holder virkningen i flere år. Løsningen findes også i en gør det selv-udgave. Spørg i byggemarkedet.