Hæng billederne rigtig op, så de passer til din stue

Når du afsætter højden, så tænk på, at billeder vil fange øjet bedst, hvis midten er omkring øjenhøjde, når du står op. Tjek om der er linjer, billedet kan flugte med, fx dørkarmens overkant.

Når du afsætter højden, så tænk på, at billeder vil fange øjet bedst, hvis midten er omkring øjenhøjde, når du står op. Tjek om der er linjer, billedet kan flugte med, fx dørkarmens overkant.Det er rigtig ærgeligt, at slå et søm i væggen og derefter finde ud af, at billedet ikke hænger godt netop der.

Hæng rigtigt op

Planlæg ophængningen omhyggeligt og mål præcist op. Små billeder kan godt hænge på et søm, som bankes ind i væggen, men større og tungere billeder skal hænge på skruer, der er solidt forankret i væggen. Brug vaterpas til at sikre, at billedet hænger lige.Til billeder, der skal hænge på en skråvæg, kan du i rammebutikken få skjulte beslag.

Søm er godt til blleder med faste pladser

Du kan også bruge diskrete falslister i top og bund som en slags skinne eller montere små kroge i hjørnerne af rammen og tilsvarende øskner i væggen. Skruer eller søm er fint til ophængning af billeder med faste pladser. Hvis du ofte skifter ud, kan du bruge gallerilister, så billederne hænger i tynde nylontråde.

Det skal du tænke på

Billedernes størrelse skal afpasses efter rummet og ledig vægplads. Et lille, ensomt billede ser nemt forkølet ud, men du kan godt samle mange små billeder, blot de tilsammen udgør en klar komposition – fx danner et rektangel og har en fællesnævner som familiebilleder eller plakater.

Bland farver og typer

Du kan også blande motiver, farver og typer. Farvemæssigt skal billeder og rum også afpasses. Undgå at “matche” en farve i billedet. Det skaber ikke harmoni, at en farve i motivet svarer til farven på fx sofapuder og vase. Det giver blot en flad og livløs virkning.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler