Danmarks flotteste gulv – se vinderne af konkurrencen

120 billeder af meget forskellige gulve blev det til, da vi bad vores læsere deltage i fotokonkurrencen "Danmarks flotteste gulv". 1.928 har stemt, og nu er vinderne af konkurrencen fundet.

Danmarks flotteste gulv
Vinderen af konkurrencen blev Johnny Larsens køkkengulv, der både er praktisk og stilrent. De brune nuancer i gulvet passer til den mørke træbordplade. Tillykke til Johnny Larsen, der har vundet et gavekort på 5.000 kroner til Timberman eller Wicanders gulve.

Foto: Annelie OsterkrügersTeaktræsgulv blev nummer to

Annelie Osterkrügers flotte teaktræsgulv i badeværelset vandt andenpladsen i fotokonkurrencen. Det er resultatet af et gør det selv-projekt, som også indbefattede en skabslåge og vinduesindfatning, der er lavet af gulvbrædderne, der var i overskud. Tillykke til Annelie, der har vundet et gavekort på 3.000 kroner til Timberman eller Wicanders gulve.

Tina RathKøkkengulv i granit
Tina Raths køkkengulv har fået en del opmærksomhed i fotokonkurrencen – hendes billede er nemlig det, der har fået flest kommentarer med på vejen. Og det er kun de positive af slagsen, hvilket også har resulteret i, at Tinas gulv endte på en flot tredjeplads. Hun får et gavekort på 2.000 kroner til Timberman eller Wicanders gulve.


Her kan du se alle de flotte gulve, der deltog i konkurrencen

Vis os dit værksted
Og allerede tirsdag den 13. september går starten til en ny fotokonkurrence – her vil vi kåre Danmarks fedeste værksted. Så skynd dig tage nogle billeder af dit værksted, så du er klar til start på tirsdag.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler