Den danske møbel- og boligtilbehørsbutik ILVA har som den første danske detailforhandler modtaget den prestigefyldte pris FSC brand Award i Milano.
– ILVA har haft et stort fokus på at have en transparent branding af sine trævarer. Det var en faktor, som vi lagde meget stor vægt på siger den internationale FSC-jury.
FSC-juryen, sætter også stort fokus på, at ILVA har været gode til at bruge og gøre deres kunder opmærksomme på FSC-varemærket på deres produkter – såvel i forretningerne som på bolighusets digitale platforme.
Dommerne lagde også vægt på, at ILVA er meget engageret i samarbejdet med FSC, hvilket blandt andet giver sig udtryk på ILVAs hjemmeside, hvor de hylder de milepæle, FSC kommer i mål med.
FSC er en forkortelse for “Forrest Stewardship Council” og er en garanti for træ, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der nemlig ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
ILVA har desuden også en målsætningen om at alt træ i ILVAs sortiment efter 2025 skal være FSC-certificeret, og de er allerede godt på vej. I deres seneste kollektion bestod mere end 93 % af træmøblerne af FSC-certificeret træ.
FSC Furniture Awards 2022 fandt sted 28. oktober på ADI Design Museum i Milano.
Der blev uddelt priser i fire forskellige kategorier:
FSC brand Award, der gik til ILVA.
FSC Communication Award – her var vinderen det franske møbelfirma Pier Import.
FSC Manufacturer of the Year – Indoor gik til det tyske kontormøbelfirma Hammerbacher gmbh.
FSC Manufacturer of the Year – Outdoor – vinderen var her italienske Euroform K. Winkler, der producerer udendørsmøbler.
Kig efter logoet
Det kan nogle gange være svært at vide, om de produkter, du køber, er bæredygtige. Det er netop derfor, FSC-certificeringerne er her. De fortæller dig på en nem måde, hvorfor det, du køber, er bæredygtigt.
FSCs hovedopgave er at fremme bæredygtighed og økonomisk levedygtighed i alverdens skove samt at sikre skovarbejdernes sociale rettigheder. Den globale FSC-certificering er din sikkerhed for, at træ og papir bliver behandlet på en ansvarlig og bæredygtig måde.
Du kan finde logoet – træet med bogstaverne FSC, som du kan se på ILVAS pris på billedet herover – på alt fra tøj og smykker til møbler, byggematerialer, papir og meget andet.