Indret din stue så du får mere ud af dine højttalere

Uanset hvilke højttalere du ejer, er rummet, hvori de er placeret et vigtigt parameter for lydkvaliteten.

Pas på med at lade dig inspirere

Ofte ser vi salgsbilleder af højttalere præsenteret i meget tomme og stilrene rum, men det er faktisk dårligt for lydkvaliteten. 

En hi-fi-ekspert giver et par gode råd til, hvordan du med rumindretning kan forbedre din lydoplevelse:  

 – En stramt  indrettet stue med mange nøgne overflader vil få lyden til at lyde ekko-agtig og ubehagelig, siger Daniel Nielsen, HiFi-freaks.dk.

Akustikplader behøver ikke være flade og kedelige                               Foto: inpactug.org

Ingen tomme vægge

Det kan derfor betale sig, at indrette rummet hvor dine højttalere står med en masse møbler. Møbler absorberer lyden i stedet for at kaste den videre, det samme gør langhårede tæpper og pudderne i sofaen. Selv vaser med store planter og mange billeder på væggene og selvfølgelig akustikplader forbedrer din lydoplevelse.

Måske kan du bruge det som undskyldning, hvis din kæreste brokker sig over, at du roder.

5 råd til bedre lyd af Daniels Nielsen fra HiFi-freaks.dk

  1. Større er ikke altid bedre. En højttalers højde skal ikke overstige halvdelen af loftshøjden.
  2. Lydtrekanten. Opfat dine to højttalere og din foretrukne lytteplads som hjørnerne af en ligesidet trekant.
  3. Møbler er med til atabsorbere lyd. Det samme gælder langhårede tæpper, bløde sofaer og vægge dekoreret med billeder, vægtæpper og akustikplader.
  4. Kompakthøjttaleres lydkvalitet forbedres, hvis den bliver trukket 30 cm væk fra bagvæggen. 
  5. Placeringen af dine højttalere er afgørende. Ligesom de ikke må sidde for tæt på bagvæggen, skal de også helst være mindst 1 m fra sidevæggene. 

Mest læste artikler