Undersøgelse: Kvinderne hader kablerne

Mænd og kvinder har markant forskellige holdninger til ledninger og kabler. Det viser en undersøgelse, der har taget temperaturen på danskernes forhold til synlige internetkabler i hjemmet. Langt færre kvinder end mænd vil finde sig i kabelkaos, og det har gjort kvinderne til firstmovers på de trådløse løsninger.

Twitter Print

”Få styr på kabler og ledninger”, ”5 elegante måder at gemme ledninger ad vejen” og ”6 smarte idéer til at holde styr på ledningerne”. Nettet svømmer over med gode råd til at undgå synlige stik og kabler i hjemmet, men der er stor forskel på, hvor meget de egentlig generer.

En undersøgelse foretaget af Userneeds på vegne af teleselskabet 3 blandt 2000 danskere viser, at knap 30 procent af mændene har det fint med internetkabler og -stik i hjemmet, mens det samme kun gør sig gældende for mindre end 14 procent af kvinderne.

”Som repræsentant for de mobile, trådløse løsninger, så er det interessant for os at undersøge danskernes holdninger til kabler i hjemmet. Resultatet peger på, at mange gerne ville være fri for kablerne, men ser dem som et nødvendigt onde for at få teknikken til at fungere i hjemmet.” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked i en pressemeddelelse.

Firstmovers på trådløse internetløsninger

I undersøgelsen svarer 35 procent af kvinderne, at ledninger roder og er grimme. Det samme gælder 22 procent af mændene. 29 procent af kvinderne siger desuden, at ledningerne har det med at samle støv, mens kun 18 procent af mændene har bemærket dét problem.

Det er muligvis årsagen til, at kvinderne har førertrøjen på, når det gælder om at tage netop de trådløse løsninger til sig. I hvert fald viser undersøgelsen, at den mest udbredte internetløsning blandt danske kvinder er bredbånd via en mobil router, som hele 38 procent benytter. Her er kvinderne langt foran mændene, hvor under 20 procent har en mobil forbindelse.

Twitter Print

Mest læste artikler