Billige og slidstærke
Fås i et væld af farver
Svært at fortryde et murstensgulv
|
Mureren ved, hvilken type sten der passer bedst. |
Den rigtige behandling
Når du har fundet dine håndværkere, kan du evt. gøre regningen mindre ved at hjælpe med at slæbe sten til murerne og med at blande mørtel, så håndværkernes arbejdstid bliver så effektiv som mulig.
Gulvet skal behandles
Når gulvet er lagt, er det vigtigt, at stenene bliver rigtigt behandlet. Mursten suger alt til sig, med mindre de får en behandling. Ny nano-teknik gør, at du kan behandle mursten med en særlig smuds- og fedt- afvisende mem- bran, hvor alt fra rødvin til sirup og chokolade preller af. Ud over nanobehandlingen skal gulvet, når det tages i brug, fortsat plejes og behandles, så overfladen er mættet.
Rå murstensgulve kan ødelægge strømperne
Før du går i gang med at behandle gulvet, skal du beslutte dig for, om stenene skal slibes. Rå murstensgulve er smukke, men de slider mange par strømper og gulvmopper op i løbet af det første år, det kan en slibning forhindre, men det er en proces som gør gulvet en del dyrere, da hver enkelt sten skal slibes for sig.
Gulvet kan også lakeres
Nogle vælger efter et års tid at lakere gulvet. Her skal du blot huske på, at et lakeret gulv med tiden vil blive mat de steder, hvor man går ofte. Uanset om det er slebet, råt eller lakeret, så får du et rustikt og smukt gulv, som du kan glæde dig over i mange år.
Perfekt til gulvvarme
Et murstensgulv fungerer optimalt i kombination med gulvvarme. Det giver en god “energi-effekt”, da varmen lagres i de tykke sten. Dermed bevares den i længere tid i gulvet.
Design selv
Design dit eget gulv. Lav sammen med mureren dit helt eget mønster ud af murstenene.
Sådan gør du
Find en murermester, der har erfaring med murstensgulve, og tal med ham om, hvilke sten og mønstre der vil være mest velegnede til dit hus. Aftal med mureren, om det er ham eller dig, der finder og køber stenene. Det vil ofte kunne betale sig, at lade mureren stå for hele opgaven.
Få en fast pris
Når gulvet er færdigt, skal det overfladebehandles, så det bliver smudsafvisende. Kvadratmeterprisen varierer alt efter, hvilken murermester du vælger, hvilken landsdel du bor i, og hvilken sten-type du bruger. Et godt råd er at lave en fast prisaftale, før du sætter håndværkeren i gang.
Se stort udvalg af gulvbelægning her.