Sådan lapper du huller i glasvæv

Huller i glasvæv er lidt af en udfordring at slippe helt af med, men der findes dog en genvej. Det handler om at præge glasvævets mønster, eller lappe det med et nyt stykke glasvæv.

Man kan jo ikke skifte hele vægbeklædningen

Huller efter et billede i glasvævet, der er flyttet er et velkendt problem, fordi det ikke altid er hverken ønskeligt eller praktisk muligt at skifte hele vægbeklædningen ud, blot fordi en reol er skruet ned af væggen. En reparation med spartelmasse vil kunne ses med det samme, fordi den danner en glat plet midt i vævets struktur.

Præg mønstret med våd spartelmasse

Det eneste, du skal gøre, er at præge glasvævets mønster i den endnu våde spartelmasse. Så bliver det endog meget vanskeligt at spotte reparationsstedet bagefter. Har du store skader i glasvævet, kan det bedre betale sig at skære et stykke væv ud og erstatte det med et nyt.

Sådan gør du:

  • Fyld hullet ud med en spartel­masse, enten færdigblandet eller pulver blandet med vand.
  • Nu er reparationen synlig. Rens nu forsigtigt al spartel uden om selve hullet væk med en fugtig svamp.
  • Fugt et lille stykke løst væv – magen til det, der sidder på væggen – og pres det ind i spartelmassen.
  • Når du fjerner det lille stykke væv, er mønsteret tydeligt præget i spartelmassen. Nu skal det tørre.
  • Til sidst maler du reparations-stedet over med en rulle. 
Twitter Print

Mest læste artikler