Gamle charmerende skåle, kandelabre og bestik af sølv kommer for alvor til deres ret inden for hjemmets fire vægge, og det er blevet mere end populært at finde sine egne sølvskatte.
Antikvitetsforretninger, marskandisere og loppemarkeder er gode steder at gå på jagt efter sølvtøjet. Hvorimod auktionshusene er sagen, hvis du er på udkig efter en større mængde bestik i et bestemt mønster. Men inden du tager på sølvjagt, så forsyn dig med en lup og en god bog om sølvmærker, for ved at nærlæse stemplerne i sølvet kan du ofte finde frem til tingenes alder, sølvkvalitet og ophavsmænd. Og jo mere du ved om, hvad du vil købe, jo bedre bliver du til at handle til den rigtige pris.
Sølv under luppen
Har du gammelt dansk sølv, bærer det ofte mærker, som var påkrævet indtil 1893. Herefter var det op til mesteren, om der skulle stemples. Mærket er således et godt tegn på kvalitet.
Mestermærket: Ofte mesterens initialer. I bøger om sølv kan du læse mere om ham.
Guardejnmærket: Før i tiden skulle stadsguardejnen godkende sølvarbejderne og give dem et stempel med sine initialer som en garanti for, at sølvet ikke indeholdt mere kobber end den tilladte mængde.
Månedsmærket: Sølv arbejder, fremstillet i København mellem 1685 og 1852, fik et stempel, der viste i hvilken måned, smeden havde betalt sin stempelafgift. Ofte er måneden angivet i form af de kendte stjernetegn.
Forskel på sølv og plet
Genstande af ægte sølv – eller solidt sølv – er fremstillet af sølv hele vejen igennem, mens plet, der blev opfundet i Sheffield i England i 1742, består af kobber eller messing overtrukket med et tyndt lag sølv.
Det kan være svært at se forskel, men kig på kanterne af fx kanden eller lysestagen. På ting af plet vil sølvet ofte være slidt af hist og pist, så kobber eller messing nedenunder afsløres. En charme ekstra, vil nogle sikkert mene.
Generelt er plet billigere – en sølvske, der måske koster 150 kr., bør i plet koste omkring en tredjedel. Men det er kun en rettesnor – genstandenes alder, udformning eller sjældenhed spiller bestemt også en rolle for prisen.
Hvis du ikke pudser dine genstande af sølv eller plet, så oxiderer de eller “løber an”, som man siger. Først bliver de gyldne og dernæst sorte. Pudsning er altså nødvendig med jævne mellerum, hvis sølvet skal skinne.
Når du pudser, er cremer en effektiv metode, der holder længe, men skal det gå hurtigt, er en gang pudsespray, impræg nerede pudseklude eller sølvrensevæske, hvor genstanden dyppes ned i væsken og tørres af, sagen. Sidstnævnte fjerner dog al oxidering, og det er egentlig lidt synd, da disse ofte giver ældre sølvting deres specielle karakter.
Husk altid at bruge bløde klude til arbejdet, og vær ekstra forsigtig med det tynde sølvlag på forskellige ting i plet. Sølv opbevares bedst i et skab med en glaslåge, hvor genstanden kanses, og hvor den oxiderer langsomst. Bestik holder sig skinnende længst, hvis det opbevares i plastikposer.
Bestik er det store hit
Bestik i ægte sølv er det helt store samleemne, og mønstre som Fransk Lilje, Dobbeltriflet, Empire og Musling er populære, uanset om man samler på brugt bestik eller ønsker sig nyt. Knive med sølvskafter er det sværeste at finde brugt, da knivene tidligere blev lavet med skafter af ben.
Er du den heldige ejer af sølv, så husk at bruge det – gerne hver dag. For jo oftere det bruges, des sjældnere skal det pudses.
