Planteguide: Få liv i hjemmet med disse 10 planter

Grønne planter er ikke bare smukke at se på, de er også super moderne. Se her, hvordan disse 10 forskellige planter skal passes så de får de bedste vilkår.

1. Pilea Peperomioides/ Kinesisk pengeplante

Planten kaldes også kinesisk pengeplante og er særdeles populær. Planten formere sig let og man kan derfor med fordel tage skud fra planten og plante dem om andre steder i boligen.

Tip: Planten skal have en lys placering og pottejorden skal holdes jævnt fugtigt.

Læs også: Pilea – alt om pasning og formering med stiklinger

2. Kaktus

Der findes mange forskellige typer kaktusser. Brug forskellige sorter sammen i et stilleben. Kaktuserne kan også bruges i et plantestativ.

Tip: Kaktusser er nemme og holde. De skal stå lyst og kræver ikke meget vand. Perfekt til plantenybegynderen.

3. Sukkulent

Sukkulenterne ses overalt for tiden. Der findes mange forskellige sorter. Kombiner med andre planter og leg med udtrykket i forskellige potter. Brug en patineret potte for at skabe kontrast. Potterne fås hos de fleste blomsterhandlere.

Tip: Sukkulenterne skal placeres et lyst sted, og behøves kun at vendes et par gange om måneden.

4. Bregne

Bregnen har et tropisk look og leder tankerne mod sandstrande og palmer. Planten er ideel til ophæng. Hæng den op i fine krukker med andre hængeplanter.

Tip: Bregnen skal have en mørk plads, så hæng den lidt tilbage i stuen.

5. Pletter i luften

Pletter i luften er en super fin lille plante, der med fordel kan kombineres med andre planter såsom kaktusser for at skabe et stilleben. Den er også fin i en lerkrukke med en lille vintage glastallerken som underskål.

Tip: Placer planten lyst og hold den jævnt fugtig.

6. Perler på snor

Planten har sit navn fordi bladene ligner perler. Den er oplagt som hængeplante og fungere godt med andre planter i forskellige højder.

Tip: Skal vandes grundigt, men lad gerne jorden tørre mellem vandingerne.

7. Finger Philodendron

Fingerphilodendronen er en af de mest trendy planter lige nu. Planten kan blive forholdsvis stor. Den er derfor rigtigt god, hvis man kun ønsker en plante. Plant fingerphiodendronen i en fin potte med etnisk look og stil den på en stol eller et sidebord.

Tip: Planten kan sagtens tåle at stå mørkt og kan nøjes med at blive vandet hver 14. dag.

8. Figentræ

Figentræet er oprindeligt tænkt til udendørs brug, men kan sagtens fungere indendørs. Plant det i en stor krukke og anbring træet på en hylde for at indrette i højden.

Tip: Sorten “Bornholmerfigen” er bedst til det nordiske klima.

Læs også: Få succes med figentræer i danske haver

9. Oliventræ

Oliventræet er super fint sammen med andre planter. Plant træet i en lerkrukke med en zinkbakke som underskål for et råt look.

Tip: Den ideelle temperatur for et oliventræ er 5-15 grader.

10. Afklippede grene

Hvis man ikke er til plejning af planterne, kan man købe forskellige afklippet blade eller grene. Især eukalyptusgrene er populære og dekorative. Men kun fantasien sætter grænser.

Mest læste artikler