Sådan et møbel har du ikke set før: IKEA og LEGO i nyt samarbejde

IKEA og LEGO har netop bygget opbevaringskassen, som måske vil forene børn og voksnes ønsker til indretningen. 

Twitter Print

Dansk leg og svensk design forenes i et nyt opbevaringsmøbel, som LEGO og IKEA står bag. Opbevaringskassen BYGGLEK skulle således gerne gøre både børn og voksne tilfredse. De voksne ser nemlig en opbevaringskasse, som passer i et typisk skandinavisk hjem, mens børnene ser et sjovt byggesæt. 

– Bygglek er mere end en opbevaringskasse. Opbevaring og leg flettes sammen, siger LEGO-designer Rasmus Buch Løgstrup.

Kommer snart i butikken

Opbevaringskasserne i BYGGLEK-kollektionen har LEGO-dupper på overfladerne, som gør det muligt for børnene at lege med og bygge videre på kasserne.

 

Indtil videre udbyder IKEA og LEGO tre forskellige pakker med BYGGLEK-produkter: Ét sæt med tre små kasser. Og to forskellige sæt med større kasser. BYGGLEK fungerer også sammen med børnenes gamle LEGO-klodser, så det er ikke bydende nødvendigt at svinge dankortet for de klodser, som kan tilkøbes.  

BYGGLEK sælges i IKEA fra 1. oktober.

Twitter Print

Mest læste artikler