Palisandermøbler
De flotte oliebehandlede palisandermøbler fra 60’erne, pryder stadig mange stuer og hjem den dag i dag. Men der findes også palisandermøbler, der har brug for en kærlig hånd. Det er længe siden møblerne blev produceret, og de har stået længe siden de var super moderne i 60’erne. Hvis du har brug for gode råd til, hvordan du opfrisker dine møbler, så læs med her.
En bruger af vores debat har spurgt om hjælp til netop overfladebehandlingen af sine palisandermøbler. Hun fik mange gode svar. Blandt dem var der en bruger, der foreslog, at du benytter dig af mad- eller palisanderolie. Sørg for at træet er ordentligt rent inden påføringen af olien, og sørg for at bruge rene bomuldsklude uden kunststof i. ”Gamle t-shirts er altså ikke altid gode!” uddyber hun.
”Husk altid at påføre olien langs årene. Arbejdet er taknemmeligt fordi det kan ses, hvor langt man kommer og fordi det smukke træ bliver så flot” afslutter hun.
Vores læser har rengjort møblerne med vand og en smule mild sæbe.
En anden bruger beskriver, hvordan vegetabil terpentin olie har virket for hende. ”Jeg har brugt jordnøddeolie fordi jeg har fået det anbefalet. Du skal polere indtil de klude du bruger, ikke længere ser snavsede ud.
Vores kære læser tog rådene til sig og sleb sine palisandermøbler med palisanderolie og en fin slibesvamp. Herefter har hun hver dag tilført olie til den tørre bordplade, som var lidt mere medtaget end de resterende møbler. ”De andre møbler er lettere at have med at gøre, da de ikke er så medtaget som bordpladen, så de er kommet til at se rigtig flotte ud” afslører hun.
Har du selv erfaringer med nogle af de ovennævnte metoder til behandling af palisandermøbler – eller har du flere gode råd til andre der står og bakser med samme problem? Læs hvilke andre gode råd der blev givet, da de debatterede problemet, eller hjælp med dit eget bedste råd til hvordan, man giver nyt liv til sine palisandermøbler.
Har du andre spørgsmål?
Brænder du inde med et spørgsmål, som du gerne vil have svar på? Så skynd dig ind og spørg på forum.idenyt.dk. Her kan du også læse andre læseres spørgsmål og hjælpe andre, ved at dele din erfaring.