Fra kedelig til farverig
Udgangspunktet for gør-det-selv projektet var denne lidt kedelige og farveløse taburet fra IKEA. Men med lidt maling og tapet får den et nyt og spændende udseende.
Bekväm taburet, IKEA
Først blev alle delene grundet med spærregrunder og der efter slebet for at fjerne fibre som rejser sig efter grundingen.
Så skal alle dele males i forskellige farver. Malingen som er brugt er en god og ret flydende maling til træværk.
Alle taburetterne skal tapetseres, men først skal der laves en skabelon at klippe efter.
Taburetterne får hver deres tapet, som limes på med væglim til fibertapeter.
Sådan ser taburetternes dele ud efter der er kommet tapet på:
Når tapetet er lagt på, skal det lakeres med en silkemat og vandbaseret lak. Med lakken kan trappestolene både tåle vask, og at man træder op på dem.
Sådan ser det færdige resultat ud, når tapetet er limet på taburetterne.