Sådan sænker du støjniveauet på hjemmekontoret

Sådan sænker du støjniveauet på hjemmekontoret

Hjemmearbejde er blevet hverdag for mange af os under corona-pandemien. Støj kan dog hurtigt fylde hjemmekontoret, hvis andre familiemedlemmer også er hjemsendt. Få tips til hvordan du kan afskærme dig fra støjen på dit hjemmekontor og dermed holde koncentrationen i top.

Twitter Print

I takt med at pandemien er rullet ind over vores land, har mange flyttet arbejdspladsen hjem på kontoret eller i stuen. For at holde koncentrationen i top er et minimalt støjniveau afgørende, så der er ro til koncentration og fordybelse. Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at sænke støjniveauet i hjemmet, lyder det fra fra dørproducenten SWEDOOR i en pressemeddelelse.

Nøglen til minimalt støjniveau sidder i døren

Et godt sted at starte er med dørene, da støj bevæger sig let fra rum til rum gennem lette døre. Derfor er det værd at overveje, om du skal skifte de lette døre ud med støjreducerende døre med en massiv kerne. De lette døre holder kun op til 21 decibel ude, hvorimod en støjreducerende dør kan holde op mod 30 decibel ude. En sådan løsning vil medføre en markant ændring i støjniveauet, siger salgsdirektør hos SWEDOOR Peter Sejling.

– En skydedør kan også være en udmærket løsning, hvis du sidder i et åbent rum. På den måde kan du adskille arbejdslivet og familielivet, men stadig bevare en naturlig sammenhæng i rummet, siger Peter Sejling.

Sådan sænker du støjniveauet på hjemmekontoret
En skydedør kan lukke meget støj ude, men ødelægger ikke sammenhængen i rummene.

Tænk kreativt

En ekstra væg mod det tilstødende rum, hvor den bedre halvdel snakker i telefon eller børnene leger, kan være en god idé i forhold til støjreduktion. En ekstra væg kan næsten halvere støjen fra rummet ved siden af. En mulighed kan være at opsætte en forsatsvæg, som typisk består af to lag gipsplader, der bygges uden på den gamle væg ved hjælp af stållægter. Det behøver dog ikke at være så kompliceret, så et nemt trick kan være at placere en stor bogreol op ad væggen. Reolen vil absorbere en del af støjen, der kommer fra det tilstødende rum, mens bøger og andet nips vil reducere støjen inde i rummet.

Sådan sænker du støjniveauet på hjemmekontoret
En bogreol reducerer støj betydeligt og er endda en dekorativ og funktionel løsning.

Sænk støjen med tæpper

Tæpper er ikke kun gode til at holde på varmen i huset. De er også brugbare, når det gælder om at nedsætte støjniveauet, da de er lydabsorberende. De mindsker således efterklang i rummet og medvirker på den måde til bedre akustik. Det hænger selvfølgelig sådan sammen at jo større et tæppe des mindre støj. I dag er det muligt at få tæpper, som kan reducere støj med op til 35 decibel.

Twitter Print

Mest læste artikler