I mange farver og træsorter
Skydedørene fås i hele farve- og materialespektret fra hvid ask til den mørke valnød og sort eg, glas, matteret glas og spejl. Der er også mulighed for at blande de forskellige materialers effekter ved at dele den enkelte dør op i sektioner.
Miks af materialer giver flotte detaljer
Miks flere materialer som eksempelvis træ, lak og glas. Det giver flotte detaljer til dit hjem. Du kan også selv skabe en unik skydedør, ved at male eller tapetsere den. Husk at vælge en overflade i hvid folie og at behandle begge sider.
![]() |
|
Du kan gemme hvidevarerne bag skydelåger. Fra Biga. |
Skjul hjemmekontoret med skydedøre
Uanset hvilken farve eller materiale du vælger, så har alle skydedørsskabe den store fordel, at de er pladsbesparende.
Rullende skabslåger sparer gulvplads
De tager ingen unødvendig gulvplads, når de skal åbnes, og så giver de rullende skabslåger dig et godt overblik over dit tøj og dine ting.
Skabene er også smarte andre steder
Skydedørsskabene kan ikke kun bruges i soveværelset, men har bredt sig til både, bryggers, kontor, køkken og stue. Du kan eksempelvis let skjule vaskemaskine, støvsuger og rengøringsmidler i bryggerset bag et par rullende låger.
Væk med hjemmekontoret
Ligesom du kan gemme et hjemmekontor, symaskinen og computeren i et hjørne af stuen bag et par skydelåger.
Skydelåger kan skræddersyes, så de passer præcis til dit behov og til de enkelte rum. De kan dække alt fra oliefyr og fjernvarmerør til klapvogne og gæstesenge – og så kan de både bruges under lige lofter såvel som under skråvægge.
Skabe med skydelåger – dyrere end almindelige skabe
Eneste ulempe er prisen. Skabe med skydelåger er dyrere end almindelige skabe. Især hvis du går ud over standard-mål og skal have lavet særlige tilpasninger til dit hjem.
![]() |
Skab for 5.000 kr.
Drømmer du om skabe med skydelåger – men har du kun 5.000 kr. på budgettet, er udvalget begrænset. Det kan dog lykkes at lave et scoop, blandt andet som dette skab fra ELFA, hvor den samlede pris for de to skabe inklusive indretningen er 4.658 kroner.
![]() |
|
Intet rod i entreen – tøj, tasker og sko er skjult. Fra 3:BO. |
Spar penge
Er du fiks på fingrene, kan du nøjes med at købe
skydelåger og skinner, og så selv bygge skabets indmad.
skydelåger og skinner, og så selv bygge skabets indmad.