Få et trægulv der passer til din bolig – landligt, klassisk eller moderne

Et gulv af træ giver en særlig rumfornemmelse og højner din bolig. Der er mange at vælge imellem, og hvad du skal vælge afhænger af, hvilket udtryk du gerne vil have i dit hjem. Skal det være elegant klassisk eller rustikt landligt? Her er nogle bud på løsninger.

Twitter Print

 

Landligt trægulv

Trenden siger rustikke, lidt grove gulve med “vintage-følelse”. Gulvet skal ikke se helt ubrugt ud. Det kan være olieret, pigmenteret og børstet. Det kan have store knaster eller sprækker for at det får det helt rette udtryk. I stilen findes både lyse og mørke løsninger. Det vigtigste i stilen er træets struktur.

Foto: KaehrsA. Kährs Eg Danaborg . Gulvet giver et “letrøget” og håndlavet udtryk. Behandlet med hvid olie. 15 mm. Pris ca. 730 kroner/kvm.

Foto: TarkettB. Tarkett Epoque Eg Vintage Soft Grey giver med sin finish et antikt, landligt udseende. 14 mm. Pris ca. 700 kroner/kvm.

Foto: TarkettC. Salsa Ask White Pearl hedder denne løsning fra Tarkett. Også her er der lagt væk på, at træets struktur er synlig. 14 mm. Pris ca. 500 kroner/kvm.

Klassisk trægulv

Her finder du alt fra fyrretræsgulvet til det massive plankegulv – der holder i evigheder. Men det kan også være et elegant parket-gulv, som altid er den sikre løsning. Inden for parket er der igen et væld af løsninger. Her er det smag – og måske pris – der bestemmer det endelige valg.

Foto: JunckersA. Massiv Ask Nordic Harmony. Et lyst parketgulv men fortsat med “klassisk stemning” fra Junckers, 14 mm. Løsningen kan fås til ca. 390 kroner/kvm.

Foto: JunckersB. Fiskebensparket fra Junckers – en massiv stavparket i lakeret eg. 15 mm. Vejledende udsalgspris ca. 570 kroner/kvm.

Foto: TarkettC. Salsa Ask Robust, hvid 3-stavs-parket. En klassisk løsning fra Tarkett. Den vejledende udsalgspris er 400 kroner/kvm.

Moderne trægulv

Det nye og spændende er trægulve behandlet med lak i højglans-udgave. Det giver en refekterende udstråling og et metallisk pigment. Du kan også vælge en farvet matlak, som er knapt så “sart” som højglans- lak. Et andet bud er det malede trægulv, hvor man helst skal kunne ane træets struktur.

Foto: JunckersA. Moseeg plank Harmony fra Junckers. Massiv planke, 140 mm bred og 20,5 mm tyk og olieret. Prisen er ca. 920 kroner/kvm.

Foto: KaehrsB. Eg Nouveau Haze fra Kährs er et børstet, pigmenteret plankegulv. Det er matlakeret, så træets struktur er meget synlig. 15 mm. Pris ca. 700 kroner/kvm.

Foto: KaehrsC. Opaque er en helt speciel løsning i bøg fra Kährs. Gulvet er hvidt med en halvtransparent high gloss lak . 15 mm. Pris ca. 780 kroner/kvm.

 

Fakta om trægulvene

Du kan opnå det landlige, klassiske eller moderne udtryk på forskellig vis afhængigt af pris og ambitionsniveau.

Massivt trægulv– har lang levetid og kan slibes flere gange. Lyddæmpende. Træet kan “røre på sig” afhængigt af fugt og årstid.

Lamelgulv – parket som kan slibes flere gange. Limes sammen. Gulvet er ikke så “levende” som en massiv løsning.

Laminat – er et tyndt gulv, der kan lægges oven på det eksisterende. Det kan ikke slibes. Oftest let at lægge selv pga. de såkaldte klik-systemer.

Miljømærker

Trægulve kan bære både “Svanen” og “Blomsten”. Begge mærker stiller krav til de stoffer, der er klassificeret af EU som allergifremkaldende, hormonforstyrrende, miljøbelastende m.m.

FSC- og PEFC-mærkede gulve sikrer en mere miljøvenlig skovdrift. Endelig kan du få indeklima-mærkede gulve, der sikrer, at gulvene ikke skaber et dårligt indeklima.

Twitter Print

Mest læste artikler