Stop dit standby-forbrug på en let måde

Med trådløs "sluk alt-kontakt", lysdæmper, bevægelsesføler og timer kan du nemt og enkelt nedsætte strømforbruget og stoppe standbyfor­bruget i hjemmet. Det hele kan monteres uden nye kabler.


En sluk alt-afbryder kan være en god investering
Nu kan du med et enkelt klik på en sluk alt-afbryder ved hoveddøren stoppe alt standbyforbrug i hjemmet. Og sluk alt-funktionen er vel at mærke trådløs, så systemet kan installeres uden ekstra kabler.

Find kontakter, der har apparater med standby

Find frem til de stikkontakter, hvor der sidder elapparater med standbyforbrug. Fx tv-apparater, spillekonsoller, printere og espressomaskine. Her udskifter du indmaden i stikkontakten med en “grøn stikkontakt”, der kan afbrydes trådløst.

Flyt kontakten rundt efter behov
Det er også muligt at sætte en “løs” trådløs stikkontakt i – så kan du flytte den rundt efter behov. Alle de trådløse kontakter kodes, så de kan tændes og slukkes med et klik på en trådløs afbryder – en sluk alt-afbryder – som klæbes op på væggen ved hoveddøren.

Sluk alt-kontakten kan spare dig for 1.600 kr.

Du kan evt. vælge at have flere sluk alt-afbrydere, fx også én ved hovedgæret på din seng. Beregninger viser, at en gennemsnitlig familie med to voksne og to børn kan spare op til 1.600 kroner om året på elregningen, når sluk alt-kontakten er tilsluttet.

Dæmp lyset, når du ikke har behov meget lysFoto: LK
Jo kraftigere lyset brænder, jo mere energi forbruger det. Med en lysdæmper kan du justere lyset, så det passer til behovet. Du kan skrue op, når der skal gøres rent og laves mad og dæmpe det igen, når der skal hygges, spises middag eller ses tv.

Sæt lysdæmperen i den gamle kontakt
Lysdæmperen kan erstatte de kontakter, der i forvejen sidder i væggen, så det ikke er nødvendigt at trække nye ledninger. Du må selv installere lysdæmperen i eksisterende kontakter. Beregninger viser, at en lysdæmper kan give energibesparelser på op til 35 pct. på det lys, den styrer.

Læs på næste side om lysdæmper, bevægelsessensor og timer.#br

Skal el-tavlen kan du få en controller
Hvis du alligevel skifter el-tavlen, kan du vælge en større løsning, hvor det hele kædes sammen i et intelligent system – kaldet IHC – som gør det muligt at styre hele el-installationen via en controller, som sidder ude i tavlen ved sikringerne. Vælger du den udvidede løsning, er sluk alt-funktion indbygget i systemet.

Bevægelsesføler med fjernbetjening
Køber du en bevægelsesføler af god kvalitet, kan den styres og indstilles af en fjernbetjening, så du hurtigt kan finindstille, hvis den tænder for ofte, og du kan tænde lyset fx fra bilen, når du kommer hjem. Føleren er udstyret med et LED-lys, der markerer området, hvor føleren tænder lampen.

Brug bevægelsesføleren, når du er på ferie
Området for bevægelsesføleren indstilles både i afstand og i vinkel – både horisontalt og vertikalt. Bevægelsesføleren kan indstilles på ferieprogram, hvor den jævnligt tænder og slukker – og til alarmfunktion, hvor alt lys blinker i 30 sekunder, når føleren registrerer bevægelse.

Lad lyset slukke selv

Lys, der brænder i tomme rum, er spild af energi. En bevægelsessensor kan være en god idé til fx bryggers, loftrum, gangarealer og skabe med lys – hvor det ofte er nemt og rart, at lyset tænder af sig selv, når du kommer med hænderne fulde.

Tænder kun, når der er bevægelse

Bevægelsessensoren tænder lyset, når der er bevægelse i rummet, og lyset slukker automatisk, når der ikke har været aktivitet i et angivet tidsrum. Med en bevægelsessensor kan du indhente energibesparelser på op til 35 pct. af lampens/lampernes forbrug.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler