Tænk ud af kassen, når du planter

Naturen er smuk, så byd den endelig indenfor i hjemmet. Især et mylder af støvgrønne sukkulenter giver øjnene noget at gå på opdagelse i.

Tænk ud af boksen

Effekten af flere i flok er stor, især når det gælder planter, hvor øjnene kan gå på opdagelse i et grønt mylder. De mange forskellige støvgrønne nuancer, former og overflader på sukkulenter er smukke sammen. Du kan plante dem i en gammel værktøjskasse med rum, en sættekasse eller andre trækasser og beholdere. Du kan sagtens sætte sukkulenterne direkte i trækassen, når bare du husker at lade dem tørre helt ud mellem hver vanding.

Sukkulenter er nemme at passe

Sukkulenterne er af natur nemme at gøre tilfredse. De kommer oprindeligt fra egne med store temperaturudsving, hvor de trives i både klippesprækker og grus. Masser af lys, også direkte i solen, og sporadiske vandinger er alt, hvad de har brug for. Du kan også sætte dem undenfor om sommeren.

Du kan finde mange flere ideer i bogen “Tag naturen med hjem” af Pia Krøyer og Christina B. Kjeldsen.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler