Botanik i dit hjem
Især to trends efterspørges for tiden: natur-imitationer og strukturtapeter. Nature living er blevet en naturlig del af den danske og skandinaviske boligindretning. Du kan skabe en interessant stemning ved at lege med kontraster og bringe naturmaterialer indenfor via vægbeklædningen. Det kan være tapet, der imiterer beton, skifer eller træ.
Men en anden vigtig tendens er de botaniske og mere romantiske mønstre – de lækre akvareltegninger er også kommet op på væggen.
Match forskellige tapeter
Det kan skabe en meget individuel og eksklusiv stil, hvis du fx beklæder bagvæggen med et tapet i et vildt mønster og de øvrige vægge med et mere afdæmpet strukturtapet, der matcher i farven. Det skaber en form for hotelstemning.
Lavloftede rum kan syne højere med lodrette strukturer eller striber. I små rum kan store lyse luftige mønstre give den optiske illusion af et større rum. Der kan være stor forskel på at se billeder af et tapet og så på at opleve det i virkeligheden. Hvis du mister pusten over alle valgmulighederne, når du træder ind i tapetbutikken, så tag eventuelt nogle fotos med af din nuværende indretning. Personalet vil ofte være i stand til at rådgive og inspirere.
Eksempler på tapeter med effekt
Piet Boon 01 – Concrete
(ca. 2.000 kr. per rulle, Tapet Forum)
Piet Hein Eek 08 – Scrapwood (ca. 2.000 kr. per rulle).
Kew (489 kr. per rulle)
Banbury blå (489 kr. per rulle)
Kan købes hos tapetforum.dk
Fiona Wallpaper Royal Classic (649 kr. per rulle)
Kan købes hos www.flugger.dk
Pattern Jay (352 kr. pr. meter)
Kan købes hos www.photowall.dk