Tips til malerarbejdet

Mal inde, når vejret er godt. Du kan åbne vinduerne, så malingen tørrer hurtigt, og lugten blæser ud.

Inden du begynder at male, skal væggene renses
Som det første er det vigtigt, at dine vægge er helt rene. Brug grundrens til at vaske ned, før du skal male. Grundrensen er udviklet til at løsne snavs og skidt fra væggen og “løfte det op”, så det kan komme med ned i spanden.

 Foto: Kristian S. Krogh

Grundrens er lavet til at vaske malede overflader.

Sådan spartler du
Når væggen er vasket af, kan du se alle ridser og huller, og dem skal du i gang med at spartle ud.
Vælg en god smidig spartel. Den må gerne være bred, fx 5-8 cm, så er det lettere at jævne spartelmassen ud. De nye typer færdigblandet spartelmasse, der købes i tuber, er nemmest at arbejde med. Den tørrer ikke op, fordi den er i tuben, og den er nem at glatte ud. Desuden har den den fordel, at den næsten ikke svinder, så du for det meste kan nøjes med at spartle én gang.

Slib de spartlede steder jævne
Sandspartelmasse og den spartelmasse, du rører op af pulver, vil for det meste synke så meget, at du skal spartle flere gange. Når spartelmassen er tør, skal de spartlede steder slibes jævne. Brug en lille fugtig pensel til at glatte spartlingen med, så behøver du sjældent at slibe bagefter.

Sådan kender du forskel på malingens glans
Maling har et tal, der er udtryk for dens glans – altså hvor blank og holdbar den er. Glans 1 til 5 er meget matte malinger. Fra glans 6 til 10 begynder malingen at være blank, og over 10 er malingen tydelig blank.

Hvilken glans skal du bruge
Loftet skal have glans 2-5. Vægge: Her er det vigtigt at vælge glans efter, hvad væggen skal holde til. Køkken og fx børneværelser kan med fordel males med glans 7 og op til 10. Har du et område ved komfur eller bag køkkenbordet, der er særligt udsat, kan du gå op på glans 30 eller 40. Badeværelse og bryggers: Her skal malingen være oppe på glans 20-30 på vægge og glans 7-10 på loft.

 Foto: Kristian S. Krogh

Moderne spartelmasse på tube svinder næsten ikke.

Pas på med lav glans
Vær opmærksom på, at når du kommer under glans 5, er malingen så mat, at du kommer til at polere den, når du vasker en plet væk – så der kommer et blankt område, der hvor du har tørret med kluden. Du kan købe særlig rengøringsvenlig, mat maling, spørg hos farvehandleren.

Hvis du vil skifte glans
Hvis du går fra en lavere glans til en højere glans, kan malingen normalt binde, uden at du skal i gang med at slibe. Hvis du går fra en høj glans til en lavere, kræver det, at du sliber væggen mat med sandpapir. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal du male væggen med en hæftegrunder, før du maler med slutmalingen.

Slib uden støv
Træværk skal altid slibes, før du maler det. En nem måde at slibe på er at bruge en slibesvamp eller vandslibepapir og så slibe og vaske i én ombæring – uden det støver! Bland en spand med lunkent vand og grundrens. Dyp slibesvampen eller vandslibepapiret, og slib og vask, til træet er jævnt, glat og rent. – og en god makker er den anden!

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler