Upcycling giver god mavefornemmelse

Affald er ikke bare affald, og gamle ting kan bruges igen med lidt energi og fantasi. Det er ingredienser i tidens genbrugstrend, der fanger flere og flere. Alle kan være med, og fornemmelse af at omgå "brug og smid væk- mentaliteten" gør trenden endnu mere vigtig.

Hver enkelt af os smider ca. 700 kg affald væk om året – kun ca. en tredjedel bliver genanvendt. Det er ALT for lidt. Alle sejl skal sættes for at ændre vores holdning til affald – og her er flere og flere heldigvis blevet interesserede i at genbruge eget – og andres – affald og videresælge de produkter, som sagtens kan få et nyt liv hos en ny ejer.

Upcycling er det “nye” ord for at give affald eller gamle ting nyt liv, genopfinde det som et nyt eller som en del af et nyt produkt. Der er tale om opkvalificeret genbrug, og heldigvis rummer tanken også en spændende mulighed for at bruge fantasi og håndelag.

Det er faktisk både sjovt og lærerigt at upcycle. Og så vækker det også et slumrende jagt-instinkt hos flere. Aldrig har så mange taget på loppemarked for at nedlægge netop deres bytte i form af en kommode, spejl, taburet eller andet, der kan recycles derhjemme.

Træpallen kan det hele

De fleste af os har set, hvad en træpalle kan bruges til. Her er ikke tale om loppefund, men genbrug i videste forstand. Husk at bruge eu-paller, så du ikke i farten får dårligt/forurenet træ med hjem i din have. Her viser vi nogle spændende udendørs-løsninger med træpaller, hvor der gås all inn på design og finish. Alle projekterne skaber skaber nyt liv i haven.

Når du bruger energi på at skabe projekter, kan det godt betale sig at bruge lidt ressorurcer på at produktet ikke blot ser godt ud, men også holder til livet i haven. Træbeskyttelse er her et must. Til disse projekter er brugt Pinotex Dør- & Vinduesmaling, der sørger for god beskyttelse af træet i det danske vejr. Den skulle samtidig være nem at male med. Så har du også mulighed for at vælge mellem 12 farver til netop dit produkt. 1 liter dør og vinduesmaling koster ca. 350 kr.

Sådan klargør du din palle

  1. Skrub pallen med grundsrens eller sæbespåner/brun sæbe. Skyl efter og lad tørre godt igennem. Har du en højtryksrenser, er den god til at komme ud i hjørnerne.

  2. Slib med sandpapir, og børst slibestøvet bort.

  3. Nu kan pallen behandles med olie, bejdses eller gives grunder – hvis den skal males.

  4. Lad pallen tørre godt igennem, inden du går videre med dit projekt.

  5. Nu kan du male din palle i ønsket farve

Det nedslidte skateboard blev en flot gynge i haven.

Dele af en gammel taske blev til et nyt mobil “cover”.

Minikaktus blev plantet i brugte dåser forsynet med hæklede “kjoler”. Garnet stammer fra optrevlede sweatre.

To paller kan hurtigt blive til en fed daybed i haven.

Den udslidte rive fik nyt liv (og farve) som knage i entreen. Vil du se og lære, hvordan du kan recycle andre “lopper”, så er bogen Kreativt redsign af dine loppefund en god investering.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler