
Årets vinder i kategorien
Bad
Laufen | Laufen VAL Håndvask
Årets vinder er denne smukke, hvide håndvask i et unikt design. Håndvasken er designet af Konstantin Grcic og er fremstillet i SaphirKeramik, der er et nyt materiale patenteret af Laufen. SaphirKeramik er et innovativt materiale, som gør det muligt at formgive på en helt ny måde. Førhen havde badeværelseskeramik ofte runde, fyldige former, men med SaphirKeramik har Laufen formået at skabe et materiale, som kan formes helt tyndt og stadig være robust. Dette gør det muligt at fremstille stærke vaske i et minimalistisk design med rene geometriske linjer. En sådan vask er denne Val håndvask. Vasken har skarpe kanter og et rent udtryk, som tilfører ethvert badeværelse elegance og stil. Håndvasken har 1 hanehul, der er placeret centreret.

Årets vinder i kategorien
Køkkentilbehør
InSinkErator | 3N1 Vandhane
Med InSinkErators kogende vandhane 3N1 har du både almindeligt koldt og varmt vand samt kogende vand lige ved hånden i køkkenet – og netop denne funktion er populær blandt idenyts læsere. Vandtanken har en digital termostat, der kan indstilles fra 88° C til 99° C, så du altid får den perfekte temperatur til for eksempel the eller kaffe. At vandet ikke overstiger 100° C gør desuden at hanen ikke sprutter og skolder, når der åbnes for det kogende vand. Vandhanen er også udstyret med både børnesikring og en fjeder, der lukker for det kogende vand, når grebet slippes, så man ikke ved et uheld får skoldet sig. Armaturet findes i to modeller og i flere farver og materialer. Se mulighederne her.

Årets vinder i kategorien
Køkken
Svendborg Snedkeri | Vitrineskabet
Årets vinder er de smukke håndsnedkererede vitrineskabe, der er udført i massiv egetræ på mål, så det passer præcist til dit hjem og dine ønsker.

Årets vinder i kategorien
Indretning
Svendborg Snedkeri | Det Lille Møbel
Svendborg Snedkeri løber igen med prisen for årets favorit i kategorien indretning med deres fine lille møbel udført i massiv egetræ med fingertappede samlinger – uden skruer. Det lille møbel passer både i entreen til småting og nøgler, i soveværelset som natbord og i stuen til en smuk blomst eller dine yndlingsbøger.

Årets vinder i kategorien
Gulv
Tæppeland | Thor Lys Sildeben
Thor Lys Sildeben er et højkvalitets LVT-gulv med klik, der sikrer god akustik og høj gangkomfort. Gulvet har en innovativ korkbagside, der absorberer stød når du bevæger dig over gulvet. Korken gør desuden gulvet velegnet til gulvvarme. Det klassiske sildebensmønster løfter ethvert rum, men med dette gulv skal du ikke bekymre dig om ridser, pletter og trykmærker. Thor LVT-gulve er ekstremt slidstærke (30 års boliggaranti), 100 procent vandtætte og fremstillet af 100 procent genanvendelige materialer. Du kan finde læsernes favoritgulv her.

Årets vinder i kategorien
Rengøring
Nilfisk | Nilfisk Combi Gulvvasker
idenyts læsere er glade for muligheden for at kunne støvsuge og vaske gulv i samme arbejdsgang! Med årets vinder i kategorien rengøring slipper du for at støvsuge gulvet før gulvvask, da Nilfisk Combi Gulvvasker klarer begge rengøringsopgaver på én gang. Læs mere om Nilfisk Combi Gulvvasker her.

Årets vinder i kategorien
Smarthome
Roomba | Roomba j7+
Der er ingen tvivl – idenyts læsere tyr til robotstøvsugeren Roomba® j7+, når det gælder et rent hjem! Den populære støvsuger tilpasser sig din skiftende tidsplan og gør rent, når du ikke er hjemme. Den registrerer for eksempel hvornår din telefon forlader hjemmet, og klarer støvsugningen, mens du er væk. Når du kommer hjem igen, kører den automatisk til opladning. Derved bliver du aldrig forstyrret af rengøringen, og kan samtidigt nyde altid rene gulve.
Læs mere om produktet her.

Årets vinder i kategorien
Design i hjemmet
VBreathe Tasman | VBreathe Tasman
Årets vinder af afstemningens sidste kategori, VBreathe Tasman, er uden tøven verdens mest teknologisk avancerede bærbare indendørs luft- og overfladerenser. Den reducerer og uskadeliggør de vira, bakterier, mikrober, skimmelsvampe, PM2.5 og patogener, den kommer i nærheden af. I luften foregår det ved filtrering, og på overflader spredes naturlige mikrodampe baseret på rene, australske, æteriske olier, som indkapsler og dræber de skadelige partikler. Intelligente sensorer registrerer straks forekomsten af uønskede partikler i rummet. En oplyst farvet ring midt på apparatet informerer om luftkvaliteten, som i øvrigt også kan ses i Air Chain Control appen.