5 ting du ikke bør skylle ud i håndvasken

Disse ting bør du ikke hælde ud i vasken, hvis du vil undgå tilstoppede afløb.

Fedt og olie

Stegefedt, smørrester, olie og andet fedt, kan forårsage en tilstoppet vask. Både fast og flydende fedt vil på et tidspunkt størkne i afløbet, og her vil det ikke hjælpe at påhælde varmt vand til gennemløb. Før eller siden størkner fedtet og fedtproppen kan blive hård som sten.

Tør stegepanden af inden opvask, saml eventuelt fast fedt i en boks, og hæld madolie tilbage på en tom flaske. Smid det herefter i skraldespanden.

Stearin

Det virker næsten som en selvfølge at man ikke skal hælde stearin ud i vasken, men det er let at glemme når du skal rengøre lysestagen i varmt vand. Stearinen vil ende som en klump, der kan forårsage et tilstoppet afløb.

Læg hellere lysestagerne i en metalboks, påhæld kogende vand og lad det køle af. Her vil stearinen flyde til overfladen og samle sig. Hvis lysestagerne tåler varme, kan du lægge dem på bagepapir i ovnen og tænde for svag varme. Her vil stearinen løbe af. 

Kaffegrums

Det er fristende at tømme kafferesterne fra stempelkanden ud i vasken, men det er ikke dér, kaffegrumset bør ende. Kaffegrumset kan, sammen med madfedt, danne propper i afløbet fra vasken.

Tip: Fyld stempelkanden med vand, læg et klæde over afløbet, og hæld kaffegrumset ned i klædet.

Du kan med fordel bruge kaffegrumset til rigtige mange geniale ting i hjemmet.

Rå æg

Du tænker måske at lidt rå æg i håndvasken er ufarligt, men du kan rent faktisk ende med en omelet i vandlåsen, hvis du efterfølgende hælder varmt vand på. Det er heller ikke en god idé at hælde koldt vand over. 

Kautisk soda

Kautisk soda bør bruges med forsigtighed, hvis det skal i afløbet. Det skader ganske vist ikke rørene, men den kan skade dig eller andre. Hvis proppen ikke løsnes, kan du eller blikkenslageren ende op med en ætsende klump.

Afløbsrens i pulverform skal skylles ud med store mængder vand, fordi pulveret som bliver liggende i røret, nemt forstener. Det norske site skikkeligrorlegger.no anbefaler at bruge flydende afløbsrens.

Kilde: Viivilla.no

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler