Det skal du gøre, hvis du kæmper med dårligt vandtryk

Det skal du gøre, hvis du kæmper med dårligt vandtryk

Tager det langt tid at fylde vandglasset og at gøre badekarret klar? Så har du sikkert et dårligt vandtryk i din bolig. Det er irriterende, men heldigvis kan der gøres noget ved det. 

Twitter Print

Det anbefalede vandtryk i en bolig

Vandtrykket i det kommunale vandnet ligger normalt mellem 6 og 11 bar. Trykket inde i din bolig skal dog ikke være mere end 4-5 bar. Det sørger reduktionsventilen for. 

– Hvis du finder reduktionventilen, så kan du se, om nålen står på de anbefalede 4 bar. Trykket synker, når du skruer op for en vandhane, men hvis trykket er mindre end 2,5 bar, er faren stor for, at filtret i ventitlen kan være tilstoppet, siger Bjørn Stensli fra den norske VVS-kæde Varme & Bad til Newswire.

At filtret i ventilen stopper til skyldes det smuds og skidt, som følger med vandet. 

Lad en VVS-mand rense filtret

Der er forskel på, hvad du selv kan tjekke, og hvad du bør overlade til en VVS’er.

– Reduktionsventilen befinder sig ofte i bryggerset eller i et tilsvarende rum, hvor vandinstallationerne er monteret. Den er som regel placeret lige efter stophanen på hovedvandledningen og før første tappested. Hvis du finder den, er det ret let at aflæse trykket. Men rensning af filtret i reduktionsventilen bør overlades til VVS’ere, siger Bjørn Stensli i en artikel om vandtrykket i boliger, som idényts norske søster-site, viivilla.no har bragt

Det skal du gøre, hvis du kæmper med dårligt vandtryk  

En reduktionsventil af denne art styrer vandtrykket i dit hus. Foto: Funksjonel VVS AS.

 

Dette kan du selv gøre

Ikke alle boliger er udstyret med en reduktionsventil. Lejligheder i boligblokke har det normalt ikke. 

Tilstopning af filtre i vandhaner og brusehoveder kan også påvirke vandtrykket. 

– Du kan sagtens selv skrue gevindet af i vandhaner og brusehoveder og rense dem på egen hånd. Tilkalder du en VVS’er, kan sådan en lille simpel operation let komme til at koste 1.500 kroner. Det er rart for os, men helt unødvendigt for dig, siger Stensti.

Indtagsfiltrene i brusearmaturen kan også stoppe til over tid og være årsag til et uønsket lavt vandtryk. På nettet kan man finder mange tips til, hvordan dette rensejob kan udføres af amatører, hvis man er lidt fræk. Det er Varme & Bad helt uenig i.

– Koblinger på rør med vand under tryk bør håndteres af en VVS’er. Man kan sagtens selv skrue en vandhane af og sandsynligvis også selv afmonterre armaturet. Men når vandet bliver sluttet til igen, er det helt afgørende, at alle dele er sat rigtigt sammen igen, siger Stensli.  

Læs også: Rens afløbet uden brug af kemikalier

Få klager over lavt vandtryk

Hvis hele nabolaget har for lavt vandtryk, kan det være på tide at kontakte kommunen. 

– Vi får cirka 200 kundehenvendelser om året om trykforhold. De allerfleste klager handler om for lavt vandtryk, siger lederen af af vand- og kloak-etaten i den norske by Bergen, Magnar Saakse.

Oslo kommune melder også om omtrent det samme antal henvendelser.

Lækager kan også påvirke trykket, men vandtrykket i kommunale rør varierer normalt meget lidt, forlyder det fra vand- og kloak-etaten i begge byer. 

– Har du for lavt vandtryk, ligger fejlen som regel i det private ledningsnet eller uden for boligen. Belægninger i ledningerne er en hyppig årsag, fordi det resulterer i en reduktion i rørenes diameter. I nogle tilfælde skyldes for lavt vandtryk også manglende vedligeholdelse af private trykøgningsanlæg, siger Magnar Sakse

Pas på vandtrykket i køleskab og opvaskemaskiner

Vandtrykket i boligen skal helst ikke være højere end fire-fem bar for at undgå, at det går ud over rør og apparater inde i boligen. Nogle apparater skal i øvrigt ikke have et højere tryk end 1,5-2,5 bar.

– Køleskab med isproduktion, kaffemaskiner og opvaskemaskiner har integreret trykventil, i hvert fald hvis det er kvalitetsprodukter. Men hvis det er et billigt og simpelt produkt, må du sørge for at få en VVS’er til at montere en separat trykventil, hvis du vil være sikker på, at lækager ikke kan opstå, siger Bjørn Stensli i Varme & Bad.

Kilde: Newswire

Twitter Print

Mest læste artikler