Du kender det sikkert. Du har lige været ude og handle en masse lækker frugt, som en sund snack til at komme gennem dagens lange timer.
Men bare et par dage efter, begynder de første bananfluer allerede at vise sig. Fra det ene øjeblik til det andet, vrimler dit køkken med de flyvende og irriterende skadedyr.
Helle Ditlev fra Roskilde har været i det kreative hjørne, og er kommet på en smart opfindelse, du selv nemt kan lave, så du kan få bugt i de små, omsværmende bananfluer.
Sådan gør du
Hæld æbleeddike i et glas. Klip hjørnet af en frysepose, læg den over glasset, og pres hjørnet med hullet ned i glasset. Fluerne kan lugte det på lang afstand. Når de kommer ned i glasset, kan de ikke finde hullet igen.
Læs også: Sådan slipper du effektivt af med bananfluer