Få et viktualierum under køkkengulvet

Har du lyst til et viktualierum – men ingen ledige kvadratmeter – er løsningen måske at grave ud under køkkengulvet.

Det er trendy at sylte og gemme spiselige skatte fra haven – og mange prioriterer også at have et specielt sted til årets vinindkøb.  

Det er nogle af grundene til, at viktualierummet er blevet genopdaget. Det kan tænkes ind, hvis der bygges nyt eller ombygges, men også i byhuse eller på små matrikler kan viktualierummet skabes – så længe der er adgang til jord under fx køkkengulvet. 

Løsningen er at grave ned i jorden under køkkenet eller alrummet. Hernede kan skabes adskillige meter hyldeplads til det hele – og som bonus fås perfekt temperaturforhold til opbevaring af både mad og ikke mindst vin.

Perfekt temperatur

Hvis pladsen i køkkenet er trang, kan den halvdel af kælderen, der er dækket med beton, placeres under køkkenø eller skabe, og den halvdel hvor lugen er, kan placeres i køkkenets åbne gulvareal. Temperaturen i en jordkælderlar bestemmes af jordens temperatur og ligger derfor på en ensartet temperatur på mellem 8° og 18°. 

Det bliver tilmed et godt ventileret rum og derfor ideelt til opbevaring af fødevarer såsom rodfrugter, mejerivarer; smør og ost, konservesvarer og dåser, samt alle de ekstra godter, der ikke kan presses ind i skabene f.eks. ved juletid.  

Betjenes via luge

Rummet betjenes via en luge i gulvet og er naturligvis udstyret med hylder i fx ædeltræ og LEDlys.  

Blandt andet virksomheden Fredelund tilbyder underjordiske viktualierum til priser fra ca. 130.000 kr. for en 2 m dyb original Spiral Cellar. En Spiral Cellar er den mest enkle og effektive indbyggede vinopbevaringsløsning på markedet. Løsningen tilbyder ideelle betingelser, den største kapacitet og ingen driftsomkostninger.

Det underjordiske viktualierum bygges på ca. 8 dage.

Til konceptet kan du også købe en række andre elementer, herunder LED belysning, bredere trin og forskellige trinbelægninger som læder og skifereffekt. Perfekt, hvis opbevaringen skal fungere både praktisk og æstetisk.

Kært barn…

Spisekammer, fadebur eller viktualierum . De fleste af os er stødt på navnet – måske når ældre slægtningen fortæller om deres bolig. Men uanset navnet så er dette specielle rum i boligen på vej “frem” igen. 

Vores moderne boliger med gulvvarme og højisolering kan åbne for behovet for et køligt rum, hvor madvarer kan opbevares under bedst tænkelige forhold.  Realdania har fx tænkt et svalekammer ind i deres nyopførte CO2-huse på Fyn. 

Prøv et svaleskab

Du kan selv prøve ideen efter. Køb et billigt skab eller find et på et loppemarked.

Skift dele af lågen ud med et myggenet og sæt skabet op på nordsiden af dit hus. Nu har du et svaleskab – ideelt efterår og vinter. Om sommeren skal du naturligvis opbevare madvarer her med stor omtanke.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler