Sådan fikser du nemt skrammer på skabslågerne

Sådan fikser du nemt skrammer på skabslågerne

Det behøver absolut ikke at være en katastrofe, hvis der er kommet skrammer eller ridser i skabslågerne. Med et simpelt trick kan du lynhurtigt fikse skaderne, så det ser så godt som nyt ud igen.

Twitter Print

Der findes en række forskellige produkter, du kan bruge til reparation af eksempelvis laminat, hvor det er muligt for dig at tætne fuger, huller og udsatte hjørner. Og det er faktisk også muligt at benytte sig af flere forskellige farver, så du er sikker på, at reparationen passer perfekt til lige præcis den laminatoverflade, du har i forvejen. 

Inden du investerer i et produkt, der er beregnet til at fikse skader på eksempelvis skabslåger, skal du sørge for at kende til navnet på fabrikanten af bordpladen eller lågerne samt et eventuelt dekornummer. På den måde vil det være langt nemmere for forhandleren at hjælpe dig med at finde den helt rigtige farve.

Sådan fixer du skader i højglansen

Det kan også være, der er kommet en grim ridse eller skramme i nogle af dine flotte møbler i højglans-finish. Og det er en skam, for det kan have stor betydning for, hvordan det tager sig ud i dagslyset.

Uanset om det er på møbler eller køkkenskabe, kan en revne være med til at ødelægge udseendet af eksempelvis en flot højglans. Men en ridse behøver ikke have nogen betydning. Det er nemlig noget, du meget nemt selv kan fikse.

Det skal du gøre: 

  • Sørg for at slibe eventuelle rester væk, som skulle være opstået i forbindelse med skrammen. Sørg desuden også for at bruge sandpapir med sandkornstørrelse 80-100.
  • Tør herefter af med en våd klud, og lad materialet tørre, inden du fortsætter.
  • Påfør nu et tyndt lag af Epoxy fyldstof med en spartel i passende størrelse. Her skal du også sørge for, at fyldstoffet matcher det materiale, der skal repareres.
  • Når fyldstoffet er tørret helt, skal du slibe området med sandpapir, der har en kornstørrelse på 220.
  • Hvis du synes, at korn 220 er for groft, kan du i stedet starte ud med korn 80-120 og derefter slutte af med vandslibepapir korn 400-800.
  • Mal til sidst på med den samme oliebaserede maling, som bruges på resten af overfladen. Tilføj flere lag for at opnå det bedst matchende resultat.
  • Vent på at hvert lag tørrer, før du tilføjer det næste. 

Du kan købe produkterne i din lokale farve- eller byggehandel.

Twitter Print

Mest læste artikler